Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—29—
havde saa høie Tanker om sig selv, indlod sig nu gjerne i Omgang J-
med de Ringe, eftersin han selv i sine egne Øine hver Dag bles
mindre, men Christus og hans Forbarmelse stedse blev ham større.
Da traf den gamle Hovding endnu engang sammen med Moffat og
Campbell i Lattaku, hvorhen han efter Aftale havde fort sin Vens
Effeeter. Det var ·et saligt Gjensyn, allerede hernede en Forsmag paa
Evighedens Glæden J Daniels Kuil, hvorhen Afrieaner var afreisti
Selskab med sine Venner, traf han sammen med sin fordumsbitrefte, fryg-
teligste Fiende, Griqua-Hovdingen Berend. Ogsaa med denne Mand
var der i Mellemtiden foregaaet en stor Forandring; han var bleven
en af Hjertet troende Christen. Begge Krigere, hvis Øie forhen
funklede af Vrede, hvis Ansigt fordreiede sig, naar den Ene kun hørte
den Andens Navn nævne, betragtede nu hinanden med en dyb Kjær-
lighedens Bevægelse; det Gamle var forglemt; Alt var bleven nyt,
ibroderlig Endreegtighed sang de nu Lovsange med hinanden til
Herrens Pris, og knælende ved Siden af hinanden, bade de baade
for deres egen og for Folkets Frelse. For Afrieaner maa det end-
nu have vceret en rig Gevindst, at han i sit Hjerte medtog inderlig
Kjærlighed til sin forhenværende Fiende som Bytte; en saadan Kjær-
lighed kommer ikke fra det forgjængelige Kjød, men den er et Værk
af og et Kjendetegn paa Naaden.
Ved Afskeden fra sin Ven Moffat udtaler Afrieaner Haabet om
Gjensyn; men dette Haab skulde ikke mere her paa Jorden blive
opfyldt. Stille og liden i sig selv, stedse sammen med sin Gud hen-
vandrede den gamle Hovding sit Liv endnu i nogen Tid; som.en
god Frugt, paa hvilken Gartneren anvender sin særdeles Omhu,
var han med hver-Dag stedse bleven mildere og mere moden. Den
tro Ordets Tjener, J. Arehbell, en tvesleiansk Missionær, var Vidne
til hans Endeligt. Ligesom Josva forsamlede han endnu engang
sit Folk omkring sig. Han erindrede det om de store Barmhjer-
tighedens Gjerninger, Gud havde gjort iblandt dem og mod dem,
" hvorledes han af lutter Naade havde udvalgt dem og draget dem til
sig ud af Hedenskabets Mørke Han formanede dem til med Tro-
skab at tjene Herren og at vandre Hans Evangelium værdigen, at
holde deres Lærere i Ære, — med Fasthed at bevare Kjærligheden
og den indbyrdes Endrægtighed, Freden med Gud og Brodrene« samt
at have Øvrighedens Villie og Bud for Øie ,,Jeg foler,« sagde
han, »at jeg elsker Gndz thi Meget er bleven mig forladt. Min
Morderhaand (o, maatte dog Ingen af Eder falde i lignende Synd)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
