Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - I. Missionæren Robert Moffats Levnet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—64—
iblandt disse og dengang øvede den største Indflydelse paa alle yngre
Qvinder. Hun hadede Christendommen saa meget, at hun ikke en-
gang gad se Gudshuset. Hendes Mund strømmede over af Bespot-
telser. Engang leder hun efter et af sine Børneborn, og hun maa
derfor hen i Kirken; neppe har hun der hørt nogle Lærdomme, før-
end hun ligesom greben af Forskrækkelse springer bort derfra. Paa-
følgende Søndag kommer hun atter i Kirken, til Alles Forbauselse,
der saa hende, fordi man af hende kun havde ventet sig lydelige Be-
spottelserz men stille hører hun Naadens Ord og gaar rolig hjem.
Fra nu as blev hun et Under i Alles Øine, som forhen havde kjendt
hende; thi efter en heftig Bodskamp, der førte hende til Fortvivlel-
sens Rand, trængte hun igjennem til en —ydmy’g, barnlig Tro; paa
lignende Maade som hin Besatte (Lueas’s 8 Cap.,-V. 35) sad nu
denne Rasende, som man endnu kort forhen havde seet vandre om-
kringi hendes gamle hedenske Smuds med vredefunklende Øine —
fornuftigog paaklædt ved Jesu Fødder. Hende var Meget bleven
tilgivet; derfor elskede hun meget; hun vilde ikke høre eller vide om
noget Andet end om Christus og hans Frelse; midt i den legemlige
Shgdoms Smerter, der senere tilstodte hende, flod hendes Hjerte og
Læber over af hans Pris, som har hengivet sig til et Skyldoffer for
vor Skyld,— som tog vore Smerter paa sig og blev knuset for vore »
Overtrædelsers Skyld. Over dette indre Syn forglemte hun gjerne I
sig selv og al sin Gjenvordighed. Alle tiloversværende Kræfter an-
vendte hun til Kjærlighedsgjerninger iHerrens og Brødrenes Tjeneste.
Jblandt dem, som dengang indlemmedes i de Troendes Menig-
hed, befandt sig ogsaa Saad«anne,.der som Krigssanger vare komne
fra fremmede Lande Alle disse prisede nu Gud for den dem over-
komne Ulykke, som nu var bleven dem en Vei til Salighed, og
mange af disse Sjele brændte af Længsel efter, ogsaa til de iHjem-
met efterblevne Landsmænd at kunne meddele Noget af Frelsens Gaver.
Saaledes har Herren over den forhen tørre og torstende Ørnens
udgydt et Livsens Vand, hvoraf dens Marker staa lystigt prangende, I
og dens Høie grønnes som Carmel og Saron. Hans Natur virkes
lovet i Evighed! .
—————«—s— Asgstzps -
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
