Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - III. Hjælp i Nøden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
beslutte sig til at give Slip paa sit Forhold med Kammermusikussen
Men han ansaa sig for at være denne ved Forpligtelser forbunden,
og da han endelig, efter 10 Maaneders Opsættelse, virkelig tiltraadte
Reisen til Jtalien, afstod han ikke et Øieblik fra at ledsafge ham, og
det uagtet alle de bitre Erfaringer,’han allerede havde gjort.
Kammermusikussen selv gjorde sin Reise paa Postvognenz men
vor Yngling var han haardhjertet nok at tvinge til at følge efter
ham tilfods eller paa en vis Maade endog at ledsage ham. Til
den Ende havde han nøie foreskrevet ham de Veie, som han maatte
slaa ind paa, havde endnu nøiere bestemt visse Tidspunkter og visse
Steder, naar og hvor de kunde træffe sammen, og endelig paa den
allernoiagtigste Maade afpasset ham hans contante Reisepenge, saa
at hans Myndlings daglige Fortæring paa Veien knapt beløb sig til
atten Skilling. Dersom nu Naumann var rask eller heldig nok til
at naa frem paa fastsat Tid eller vel endog, som et Par Gange-
stedte, kunde indtræffe et Qvarterstid tidligere (paa Grund af de da
brugelige«Postvognes Sneglegang lader dette sig lettelig begribe),
saa viste Weestrom ham ogsaa et ret venligt Ansigt, og da modtog
han ham gjerne med den Hilsen: ,,Naa, er du allerede der, min Søn?«
Men forfeilede han kun en Smule den berammede Tid, saa ventede
ham ufeilbarligen den raaeste, uanstændigste Behandling.
Saa gjerne nu end Naumann, der fra Barnsben af var høist
ømfindtlig, vilde have undgaaet den sidste Slags Behandling og gjerne
for bestandig vilde blive delagtig i hint faderlige Ønske, saa saa han
sig dog snart ganske ude af Stand til punktlig at opfylde sin Tvangs-
herres Forskrifter.
Thi omendskjøndt Foraaret, ifølge Kal»enderen, allerede var be-
gyndt, saa lod dog det varme Veirligt netop dengang længe vente
paa sig. Alvorlig Vinterkuldei Forening med Snefog indtraf; kolde
Regnstromme afvexlede dermed, Veiene bleve uden fast Bund. Vor
stakkels Vandringsmand, som ved sin simple, tynde Klædning kun daarlig
var beskyttet imod Luftens Raahed, og som var saa slet forsynet med
Sko og Strømper, at han næsten gik barfodet, — led usigelig meget
herunder, og Ubekjendtfkabet til Veie.ne, dem han ofte maatte tilba-
geleegge to Gange, Reisens lange Udstrækning der for hver ny Mor-
gen syntes ham umaalelig, Frygten for hans Befalingstnand, hvis-
Jrettesættelser han tyktes ligesom at høre paa lang Afstand, —forø-
gede endnu mere i særdeles høi Grad hans Trængsler. ——
En Dag, da han, nedtynget af Frost, Kummer og Udmattelse,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
