- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Naadens Undergjerninger paa aandelig Nødlidende /
6

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 2. Hans Herkomst og tidligere Ungdom

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—6»—

ikke lettelig kunde gaa fra hinanden. Saaledes laa han, da de her
endnu omkringstreifende Franstmrend kom for at udplyndre de Døde
og Saarede. En af Soldaterne, som mærkede, at der«endda var
Livsaande i Gardiner, vilde gjøre en Ende paa hans Liv og havde
allerede rettet sit dragne Sværd imod den Saaredes Bryst. Da kom

der netop en Franeiskanermunk, som havde besøgt Slagmarken sam-

men med Soldaterne Ved en Feiltagelse af Uniformen holdt denne
Mand Gardiner for en Franskmand og raabte til Soldaten: »Dræb
ikke- det stakkels Barn.« Den Saarede hørte Alt, hvad hine talte, men
var for svag til selv at tale et Ord eller aabne de halvttillukkede Øine
Dog tilkjendegav han ved et Tegn med Haanden, at- han bad om
Noget at drikke. De gave ham en Taar Brændevin, som de just
havde ved Haanden, hvorved den til Døden Svage, efter hans Ytring
herom senerehen, følte sig saa overordentlig styrtet, som han aldrig
ellers ?- hverken før eller siden — var bleven ved nogetsomhelst andet
Vederqvægelsesmiddel. Han aabnede Øinene vinkede til Ordene-bro-
deren, at han skulde bøie sit Ore ned til ham, og sagde nu med sagte
Stemme — en Usandhed, idet han erklærede, at »Guvernøren for den
nærliggende, neutrale By Huy (en Bekjendt af hans Fader) var hans
Onkel, og at denne meget—rigelig vilde belonne Bærernes Bryderi,
hvis man vilde bringe ham derhen.« Herpaa blev han lagt paa en
Slags Bærebaare, og nogle Musqueterer fandtes villige til at for-
tjene den ndlovede Bærerlon og at bringe den saarede Offieier til
Hny., Men disse Mænd toge feil af den rette Vei, og Natten over-
raskede dem midt i en Skov. Det hidtil endnu hele Tiden forsømte
og kun med en let Bandage forsynede Saar smertede nu vor Gar-
diner i saa høi Grad, at ethvert snublende Skridt af hans Bærere
foraarsagede ham en usigelig Pine. Hans indre Angst steg til sit
Høieste, saa at han indstændig bad Mændene: at de dog hellere strax
maatte dræbe ham eller lade ham do i Ro her i Skoven, end at
martre ham saaledes ved længere at bære ham Saaledes tilbragte

han ogsaa den anden Nat med det slet forvarede Saar under aaben

Himmel, og næst Gud syntes det blot at- kunne tilskrives begge disse
Nætters ganske ualmindelige Kjølighed, at han ikke blodede sig ihjel.

Bærerne havde opgivet det Forsæt at bringe ham til det endnu
flere Mile derfra liggende Huy, og da det var bleven Dag: bare de
ham til et nærliggende Nonnekloster, hvor den Syge blev optagen
og forpleiet med- den mest kjærlighedsfulde Omhyggelighed Men
rigtignok var der i dette Øieblik, da alle Lægers og Chirnrgers Hæn-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:03 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/3/0040.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free