Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 3. Den forgjængelige Berømmelses Bane og dennes Farer - 4. Naturens og Naadens vækkende Stemme
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
"—10—
indre Fordærvelse, hans udsvævende, vilde Liv sin hoieste Spidse.
Det franske Hof var under Hertugen af Orleans’s Regentskab en.
Samlingsplads for alle. Vellystens og Skjændselens Afskyeligheder, og
utallige Fremmede fra alle Europas Lande bare Giften fra denne
forpesiede Snmp videre ud iblandt Folkene under Skin af, »at Saa-
dant var netop fornemt Væsen-A En slig fræk Usædelighed, som den
var, der her gik under Navn af Kjærlighedsintriguer og Galanteri,
var ganske efter Gardiners Sind og Ønske Hans mandig-skjonne
Figur, hans Livlighed og sine Levemaade gjorde ham ogsaa til en
Yndling i alle fornemme Selskaber.
4. Naturens og Naadens vækkende Stemme.
Dog, midti denne hans dybeste Fordærvelses Tid, hvori mange
bedre sindede Landsmænd skyede hans Omgang og Nærhed for ei
ved ham at blive forførte, fik han alligevel fra Tid til anden Beng
af sin Barndoms gode Engel: Samvittighedens Stemme og Længse-
len efter, at hans Sjel maatte faa Fred med Gud. Saaledes var
han undertiden bevæget af indre Anger, og engang, da nogle af
hans Venner priste ham lykkelig, og der netop kom en Hund ind i !
Kammeret, lod han sig — dybt bevæget i sit Hjerte — forlyde ved
de Ord: »O gid jeg dog var denne Hundl« Ogsaa sorsogte han
endnu undertiden — efter sin gamle Barndoms Vis — at opløfte
sine Tanker i Bonnen til Gud. Men da hans Samvittighed sagde
ham, at ’en saadan Bon, sammen med det Forsæt i Hjertet: at ville
blive ved i Synden, ikke kunde bestaa for Gud, men ene og alene var
Hykleri, saa lod han al Beden fare istedetfor at fatte et Forsæt om For-
bedring, og levede nu endda frækkere end forhen, uden Gudi Ver-
den, og det saa ud til, at han modnedes for Forstokkelsens Dom. .
Men saa dybt end Gardiner i andre Henseender- var sunken,
saa havde Gud dog bevaret ham fra Drukkenskabens Last; ved hvilken
hans dyriske Vildhed vilde være bleven endnu frygteligere og mere
ulægelig. Ogsaa gik Guds Langmodighed endnu efter ham ved mærk-
værdige Redninger fra Livsfarer. Da han f. Er.·engang red afsted
- som Cureer paa Landeveien til Strasburg, og han foer hurtig ned-
over en steil Hoi, styrtede Hesten med ham og rullede saaledes rundt,
at den med sin nederste Del kom til at ligge udover ham. Selv
reiste han sig, uden mindste Beskadigelse«, op fra Marken efter dette
farlige Fald; men Dyret havde styrtet sig ihjel. (
Da han nogle Uger efter med Paquetbaaden vilde vende tilbage
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
