Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 5. Den aandelige Opvækkelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—12—
Fordærvelse Ud fra den høie Aabenbarelse lyder en Stemme: ,,Syn-
der, dette led jeg for Dig, —— og hvad er nu din Tak herfor. 2«
Gardiner rores af mægtig Skræk, — som livløs synker han
sammen i sin Lænestol Da han atter kommer til sig selv og seri sig
om, er Aabenbarelsen forsvunden. Men ikke tillige den dybe Bevæ-
gelse i hans Indre, som var af en ganske anden Art og Kraft end
enhver anden Bevægelse, som han indtil den Tid nogensinde ellers
under sit henrundne Liv havde fornummet. «
Paa Slagmarken ved Ramilles havde de brændende Smerter i
hans Saar, havde Synet as den nærforestaaende Død ikke kunnet
borttage hans letsindige Hjertes Digten og Tragten efter det Jor-
diske og Forgjængelige; Kanonernes Torden i saa mangt et varmt
Slag havde i dette trodsige Hjerte ei kunnet opvække nogen Frygt
eller Skræk, — Redningen ved Calais og fra Nattens Storm hin-
sides Harwich havde hos ham ei kunnet fremkalde nogen blivende og
grundig Boielse under den almægtige Gud; Kjærlighedens Stemme,
der talte til ham fra hans Moder og fra saa mangfoldige lykkelige
Tildragelser i hans Levnet, havde ei formaaet at opvække nogen sand
Kjærlighed til denne forbarmende Gud. »
, Hvad alligevel alle disse Tilskikkelser for det udvortes Menneske
ikke havde formaaet, dette bevirkede med engang og i et Øieblik
hin mindevcerdige Tildragelse, som vedersores det indre Menneske.
Udrevne lige til Rodderne af hans Sjel vare alle hans vidt forvil-
dede Tanker og de onde Lyster, der endnu nogle faa Timer iforveien
saa vildt havde drevet sham omkring; det Gamle er forbigangent, noget
Nyt har begyndt i ham. Et nyt Øie er vorden ham skjænket, som
— med ubeskrivelig dyb Bevægelse —— paa den ene Side skuer sin egen .
dybtsunkne Tilstand, men paa den anden Side, ligeoverfor sig, en
Godhed, hvis Forbarmelse er endnu større end Menneskets Fordær-
velse. Istedetfor alle tidligere Tanker opfyldes-hans Hjerte nu alene
af den Tanke, at han hidindtil i saa høi Grad har bedrøvet og op-
irret denne gode Herre; istedetfor alle tidligere Sindsbevægelser var
nu kuns en eneste forbleven i. hans Sjel: en inderlig dyb Angers-
folelse og det længselsulde Ønske, at han dog ikke saaledes maatte
have traadt under Fødder sin Herres og Forlosers Kjærlighed
Og dette viser sig rigtignok ogsaa som et sikkert Bevis for hin
indre Tildragelses hoiere, guddommelige Oprindelse,—vi faa sor-
ovrigt efter Enhvers Skjon psychologisi forklare og oplyse den. Havde
Gardiner kanste sovet, og var Aabenbarelsen en Drom, eller var hans
!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
