Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 6. Dunkelhedens Kamp med Lyset
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» 14,..
hans kjæreste Underholdning. Hint Mod, der forhen havde ført ham
paa den ydre Æres Bane, i Kampen mod hans Konges Fiender og
styrker ham til store Bedrifter, driver ham nu til Kamp af en an-
den Natur, imod sin« Herres og Guds Fiender. Ingen Stund
aslader han at bekjende det nye Liv, der boer i ham, saa tung og
suur endog denne Slags Frimodighed i Førstningen forekommer ham,
— baade hvad ham selv og hvad Andre angaar, benævner han Syn-
den med dens rette Navn: en Afskyelighed for Gud og Folkenes For-
dærvelse: dem, der spottede over eller tvivlede om den guddommelige
Aabenbaringi Christo, søger han at beseire og vinde ved sin egen
indre Overbevisnings Kraft. Denne alvorlige Jver førte ham ind
i mange særegne Tilfælde, af hvilke vi her kun ville omtale Et, der
synes at henhøre blandt dem, som hændtes ham«i de første Maane-
der efter hans Omvendelse: . ·
J Paris levede der paa hin Tid en Englænderinde as høi Rangt
og af udmærket (saakaldet) Aandsdannelse,— derfor ogsaa høit an-
skreven i alle den fornemme og høitdannede Verdens Cirklen Denne
« Dame var efter sine Grundsætninger en afgjort Deistinde og gjorde
sig meget til af sin Skarpsindighed og af sin dialektiske Færdighed i
at forsvare sin saakaldte naturlige Religion imod Aabenbartngstroens
Grunde. Gardiner bestred alligevel Ladyens Anskuelser med hin ædle,
beskedne Frimodighed, der i saadanne Tilfælde var ham eiendommelig,
og lagde ikke Skjul paa, hvor dybt hans Modstanderindes Selvbedrag
bedrøve·de ham. Da blev han formelig udfordret af hende: han skulde
fastsætte en Dag, paa hvilken de begge skulde udforligere samtale om
Sagen og opstille Grunde og Modgrunde mod hinanden. Denne
Tungernes Tvekamp ,,skulde finde Sted ved et Middagsmaaltid i
Damens Hus, og Gardiner kunde medtage som sin Sekundant en
geistlig Mand, det være sig enten af den protestantiske eller den ro-(
nt·ersk-katholske Religion« Vor Krigsmand var ved denne Udfordring—
bleven sat i større Forlegenhed og Bekymring end ved nogensomhelst
anden Udfordring, endogsaa til den mest farefulde Tvekamp med vir-
kelige Vaaben. Han blev nemlig bekymret ved den Tanke, at.han,
,,en sex Uger gammel Christen-C ved sin Uduelighed til Striden maaske
kunde bringe en saa stor, god Sag i et sufordelagtigt Lys. Alligevel
ansaa han det for sitt Pligt ikke at afslaa Tilbudet. Paa bedstmulige
Maade rustede han sig altsaa til Kampen. J alvorlig og uasladelig
Bøn anraabte han Gud om, at han, der kan skabe sig en Magt og
berede sig en Lov as de Umyndiges og Diendes Mund,«vilde gjøre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
