Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II. Oberst Gardiners Levnetsbeskrivelse - 9. Pilegrimens og Udlændingens Glæder og Lidelser her paa Jorden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
-— 20 — »
Vedholdenhed i Bonnen for hans Sjel, hvilken Gud allerede nu saa men-I
synlig havde kronet med Velsignelse og endnu fremdeles vilde krone hermed:
Forovrigt finde vi fra denne Tid i Majorens ydre Livs Til-
skikkelser kun Lidet, som er værdt at bemærke, — men saa meget de-
sto Mere i de fremdeles vedvarende store Gjerninger, som Guds
Forbarmelse lod hans Sjel faa smage, hvilken — endskjøndt endnu
vandrende om i Legemet —- dog nød Evighedens Glæder. Efter
sin Gjenindordning i et nyt Regiment opholdt—han sig den meste
Tid i S—kotland. Her saavelsom andetsteds vare de Dage ham de
dyrebareste og nydelsesrigeste, som han tilbragte paa sine Reiser eller
i landlig Stilhed. Da opløftede hans Sjel sig — som paa Ørne-
vinger —— i Bonnen og Lovsangen. Ved Slutningen af en saale-
des henlevet Dag skriver han engang til en Ven: ,,O gid jeg dog
idag paa min Vei, da Herrens Aand hvilede over mig, havde været
iBesiddelse af en færdig Skrivers Pen og af en Engels Tunge
for at bevidne, hvad Gud har gjort med min SjeL Alt, hvad jeg
med denne blot menneskelige Haand og Tunge kan udtale, er dette-
at min Sjel i en Tid af flere Timer, i Forening med Himmelens
salige Aander, frembragte Ham Lov og, Pris og Ære, der sidder;
paa Thronen, og Lammet. Min Lovsang begyndte med et fornyet
Blik paa Ham, som var gjennemboret for mine Ssynders Skle’
Jegopfordrer alle Himmelens Salige tilsammen med mig til at forene
sig til hans Pris. Selv Lærkerne syntes jo at istemme Tilbedelsens
Sang; hvor burde da ikke Himmelens Salige — i Forening med
de Gjenloste hernede —— gjerne tilbede hans hellige Navn. Maatte
dog Velsignelsen fra Jakobs Gud hvile over Eder Alle. Lever vel.
Skrevet i stor Hast og Træ1hed sent om Aftenen.«
En Maaned senere skriver han: ,,Jeg gik mig en Lysttur paa
Kystfjeldene ligeoverfor Jrland, og naar jeg havde formaaet at be-
skrive Dem det, som her foregik i mig, saa vilde De indrømme mig,
at jeg havde meget mere Aarsag til at ihukomme min Gud med
Lov og Tak paa Hoiene ved Port Patrick end David i Landet ved
Jordan og Herrnonim. I Bon og med hede Taarer kjæmpede jeg
her med Pagtens Engel, og lod ham ikke fare, forend han velsignede
mig. Skulde jeg omtale alle de Naadeksavey hvormed min Gud
siden min Afreise fra Dem har velsignet mit Hjerte, saa maatte jeg
ien Række af flere Dage ikke foretage mig Andet end at skrive.
Jeg haaber, at De i Forening med mig vil takke Ham, der beviste;
Deres uværdige Broder-i Herren en saa stor Naade.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
