Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—46—
opfylde det faderlige Ønske, — hans Bedsteforaeldres og hans For-—-
aeldres inderlige Bønner og Velsignelsesonsker ledsagede ham til hans-
nye Livssiilling, og til denne opofrede han sig med en saadan Flid
og Jver og med saa god Fremgang, at han selv saavelsom Andre
i ham troede at skue den inden kort Tid store, megetformaaende
Retslaerde. —
Det, som dengang i saa høi Grad «ansporede hans ungdomme-
lige Iver, var aldeles ikke nogen god, ren Bevæggrund Burn, —
der senerehen, selv i sin høie Stilling som Ofsieier, som Fader for
10 Børn, aldrig kunde bringe det saa vidt, at han kunde samle sig
en Formue, og som i sine modnere Aar faa gjerne var fornøiet med
Lidet, havde i sine yngre Aar et stort Hang til jordisk Eiendom;
hans Yndlingsplan og Tanke var denne: at erhverve sig ret mange
Penge og derpaa at føre en rig, anseet Mands Liv. Hvorledes skulde
denne vildfarende Drøm have opkommet i hans Hjerte, dersom dette
allerede dengang af Erfaring havde kjendt til den sande indvortes
Rigdom, som alene gjør lykkelig —— Freden fra Gud? Men uagtet hans
fromme Opdragelse var han langt fra denne Erkjendelse; han havde
blot lært Christendommens Sæder og fromme Skikke uden at erfare
paa sig selv denne Troes Liv og Kræfter; ,,hvis jeg havde været
født og opdragen i Constantinopel,« siger han om sig selv, ,,saa vilde
jeg have været netop det Samme som Muselmcmd, hvad jeg den-
gang var som Christen-«
Judtil sit 16de Aar var Burn forbleven i sin Virksomhed for
Retspleiens tilkommende Tjeneste, — da tog hans Tilbøielighed og
med denne hans udvortes Bestemmelse en anden Retning. Hans
Fader, der i Løbet af hin Tid havde lidt stor·e Tab i sin Forretning
som Kjøbmand, og som endnu desuden havde den Ulykke at miste et
Skib, der ikke var assureret, saa sig nodsaget til ganske at opgive
sin Handel og at antage en Kasfererpost paa et Krigsskib. Neppe
var dette skeet, saa havde heller ikke Andreas mere Behag i det hid-
tilvcerende Liv paa Fastlandsjorden, —- han længtes uden Ophør
efter at følge sin Fader paa Havet. Heller ikke dennegang var det
Tanker af en god, ren Art, — det var ikke den barnlige Kjærligheds
Drift, som førte ham hen til den egentlige, rette Bestemmelse for
hans ydre Liv —til Søtjenesten, men i hans indbildningsrige Hoved
var paa engang opvaagnet Erindringen om alle de romanagtigeFor-
tællinger, som han havde hørt og lcest om lykkelige Eventyrere, der
paa deres Soreiser havde opnaaet umaadelige Rigdomme. Han vilde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
