Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
en Hast kom man dog igjen op paa Benene, —- Enhver vilde være
den Første oppe paa Fordækket. Da kom et andet, endnu heftigere
Stød og kastede dem Alle paany igjen til Gulvet. Skibets Under-
gang syntes nu uundgaaelig, — en Del af de kortiforveien endda
saa letsindige Skibsfolk udbrode i en lydelig Hylen, blandet med Ve-
klager, —- Andre syntes stive og ubevægelige af Skrækken. Til de
Første, de overlydt Hylende og Klagende, hørte navnlig en Mand,
som paa Jamaika havde erhvervet sig en anseelig Formue, og som
paa den hele Reise, lig hin rige Mand i Lueas’s 12, 16,havde hen-
givet sig til Planer over, hvorledes han vilde gjøre sig tilgode med
sin tilkommende Lykke. Dette Menneske udstødte nu med umaadelig.
iSmerte Jammerklager over-sin Skjæbne, som ved kummerfulde An-
strængelser og Savn i mange, under et hedt, usundtKlima henlevede
Aar havde ladet ham vinde en Formue, ja som havde ladet ham naa
saa langt, at han endog fik det Land at se, hvor han haabede at faae
nyde godt af det Erhvervede, men i hvis Nærhed han nu skulde finde
Døden. Ved denne Leilighed kom det ret for Dagen, hvad der boede
idenne Riges Hjerte; de Fortvivlelsens Ord, som han talte, vidnede
mere om et bittert Had og om et indre Opror imod Gud, end om
en Frygt og Boielse for den evige Dommer.
Hvor ganske anderledes viste den fortræffelige Capitain sig ved
Siden af hin Ulykkelige saavelsom ved Siden af Alle, som befandt
sig i lige Fare med ham. Ligesom han —— mærkeligt nok,— havde
været den Eneste, som Skibets Stød paa Sandbanken ikke havde
kuldkastet i legemlig Henseende, saaledes var han ogsaa den Eneste,
hvis Sind nu vedligeholdt sig opreist og urokkeligt med den nærfo-
restaaende Død for Øinene Han havde, fordi han sad nærmest ved
Kahytdoren, været den Første paa Fordeekketz her gav han de for-
nodne Kommandoraab med saadan en Ro og klar Indsigt, som om
han selv stod udenfor paa en fast, sikker Klippe. Man kunde se paa
hans glade Ansigt, at han ei saa Døden imøde med Frygt og Angst,
men med Glæde; der var en Majestcet i denneMands Maade at
forholde sig paa, som indgjodsAlle, der saa ham, Ærefrygt ogsly-
dig Underkastelse. Han, som Sjelen, ledede Mængdens Kræfter og
Anstrængelser, som uden ham Intet havde formaaer. Skibet kom ved
; Capitainens mesterlige Anordninger under Vinden; dets Sdie Paa-
3 seiling, ved hvilken det ufeilbarlig vilde være blevet til Vrag, blev
sundgaaet Men endnu var Faren ikke forbi. Den lange, mørke
Nat nærmede sig, ———— Skibet imellem Klipper og Sandbanker, ——
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
