Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—58—
dette Forsæt, besluttede han ikke at spille om Mere end en bestemt
Sum, ja tilsidst at spille blot for Fornøielsens Skyld. Men alle
disse indre Beslutninger, saa høitidelig han endog havde fattet dem,
holdt ikke Stand; han saa sig «blot indviklet i endnu større Utroskab
imod sit bedre Vidende og sin Samvittighed. Endelig alligevel paa en »
Søndag, da han havde nydt den hellige Nadvere, følte han sig usæd-
vanlig beængstet i sit Hjerte, og det blev ham tydeligt, at denne indre
Uro havde sin Grund i Bevidstheden om hans Utroskab, hans slette,
lidenskabelige Hang til Kortspillet. Da iler han ud i det Frie,——
her under Himmelens rene Blaa, gribes han af Tanken paa Enden,
Tanken om en Væren i evig Fred eller i evig Pine og Uro. Han
kan ikke længere staa imod mere; knælende bag et Hæk lover han
med en høitidelig Ed, fra nu af ganske og for bestandig at forsage
sin Skjodesynd, og fra dette Øieblik af bliver hans Hjerte roligt,
han formaar at nyde Herrens Nadvere med en saadan Andagt og
Hjertets Opløftelse, som han endnu aldrig forhen havde følt.
Havde kun ikke dette Løfte været af ligesaa forgjængelig Kraft
og Virkning som saa mangt et andet tidligerezmen det Tilbagefald-,
som Burn nogle Aar efter led i Dybden af sine syndige Sædvaner,
var en nødvendig Følge af hans daværende Tilstand, der i det Ydre
syntes saa fuldkommen, men, hvad det Indre angik, endnu var ganske
ubefæstet. Ved Omgangen med fromme Folk saavelsom ved opbyg-
gelige Bøgers Læsning var rigtignok hans Forstand bleven oplyst og
hans Hjerte opvarmet, men denne Varme kom ikke, ligesom Livets
egen Varme —- indenfra, men den var blot udenfra meddelt; den for-
mindskede og tabte sig ligesom ved et i sig selv koldt Legeme med
Bortfjernelsen fra den Arne, af hvis Flammer den var udgaaet.
Desuden nagede — lig en tilintetgjorende Orm, en aandelig Hovmod
paa Roden af Burns bedre Bestræbelser, og en saadan fører ned-
vendigvis til Fald. Eftersom mangt et Skridt til Forbedring var
lykkedes for ham, og eftersom han havde følt mangen en velgjørende,
ophøiet Følelse af Andagt, holdt han sig for bedre og helligere end
alle Andre. Med et saadant Sindelag vilde det længere Ophold i
hans daværende Omgivelse, ved den laante Ild, hvormed det gjorde
ham hans egen Kulde umærkelig, let være bleven ham farlig; derfor
behagede det den guddommelige Forbarmelse at hensætte ham i en
ny, sjerntliggende Levekreds, ihvilken han, overladt til sig selv, skulde
erkjende, hvad der boede i hans Hjerte, og hvor meget dette trængte
til en anden Bistand, end den, Mennesker kunne give-.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
