Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
l
—64—
igjennem den lave Aabning. Men ogsaa saaledes gaar det endnu.
ikke an; han lægger sig plat ned paa Jorden forat arbeide sig igjen-
nem mellem Døren og Tærskelen, men det er Alt forgjæves; thi hans
Legeme er endnu for stort sor en saa trang Aabning. Da bliver
der ham intet andet Middel tilovers end at aflægge Overklædernez
maaske at han da kan presse sig ind. Dog under hine Klæder-
·er ogsaa en skjønt broderet Silkevest, som han har bragt med fra
Frankrig, denne kan han ei beqvemme sig til at trække af, han vil
forsøge, om han maaske dog, ogsaa med den smukke Vest paa, kan
komme igjennem. Derpaa, efterat han har lagt af sig Kjolen, be-
gynder han Arbeidet paany, lægger sig atter paa Jorden, kryber
og skubber sig hen paa Jorden til stor Skade for sin smukke
Vest, som derover ganske gaar tilgrunde, udenatdet lykkes ham at
komme ind i Kirken til sin elskede Broder. Vil han opnaa dette, da
maa han ogsaa endnu forsøge det Sidste; han maa lade den ham
saa kostelige Vest gaa i Løbet. Han lægger den da af, og nu er
det, som han har modtaget Kræfter til at gjøre Vold paa den trange
Port; han tvinger sig med saadan Magt ind under den, at det sy-
nes ham, som om de knudrede Stene paa Jorden bortrev Huden og
Kjodet af hans Bryst, og som om han ganske var overgydt af Blod.
Dog paa alt dette agter han ikke, han bemærker dog til sin store
Glæde, at han ved sin Anstrængelse kommer noget fremad, og se, jo
dybere han trænger ind, desto lettere bliver det ham at krybe, ja ef-
ter kort Møie er det nu ganske overstaaetz han er kommen igjennem
og reiser sig glad paa sine Fødder.« Neppe er dette skeet, da over-
" klæder en usynlig Arm ham med et langt, hvidt Gevandt. Han
skuer omkring sig og ser— da en lysende Forsamling af Gud helli-
gede Sjele, blandt hvilke ogsaa hans Broder, —- ser dem Alle iførte-
just saadanne hvide Klædninger, som den, han har modtaget, og
beredt til at nyde Herrens Nadvere. Han slutter sig til disse For-
samledes Selskab, og da nu ogsaa det velsignede Brød og den vel-
signede Kalk bliver ham overrakt, da føler han en saadan Aand og
Legeme gjennemtrængende Glæde, en saadan himmelsk Henrykkelse,
som en Dodeligs Mund ikke kan udtale. Nu er det ham, som om
en Stemme kaldte ham tre Gange ved hans Navn og sagde til ham:
derhjemme længes man efter ham.— Da bliver den glade Bevægelse
i hans Sjel saa mægtig og lydelig, at den fortrænger Søvnenz han
vaagner sætter sig op i sin Seng og hævert sin Stemme i Lov- og
Tilbedelsessange for Gud og Lammet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
