Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—66—
og Benenes Brug besværligt til Besligelsen af et hoit, steilt Bjerg,
saaledes gjør den rigelige Nydelse af den jordiske Lykke altfor ofte
den Christnes Sjel treeg til Kampen og til Løbet henimod det
den foresatte Maal; mere tilbøielig til Ro og til falsk Estergiveuhed
imod sit Kjod. Det let bedragede Hjerte tnener i den ydre Fred,
som ingen Fred er, at besidde den indre, sande Fred; det lader Ca-
naans Indbyggere, som det skulde uddrive og ødelægge, «bo og for-
mere sig i sit Judrez forend det bliver dette vaer,·ser det sig henre-
vet af dem paa samme Vei som Detnas, der as Kjærlighed til Ver-
den forlod Troens Kamp og sammes Bekjendelse. Ogsaa Burn var
igjen i denne Fare og nærved at ligge under for den; da behagede
det Gud at udstrække sin Haand efter den Forvildede og at tage ham
i sin faderlige Tugt. En ubetydelig, i Begyndelsen tilsyneladende
let legemlig Besvarlighed, en Svulo paa Nakken, som lidt efter lidt
udvidede sig betydeligt, bragte ham, med daglig tiltagende Smer-
ter, i en gavnlig Frygt og Stræk. De oftere tilbagevendende An-
fald af en heftig Feber havde saaledes fortærer hans Kræfter og
saaledes afmagret hans Legeme, at Enhver, der saa ham, saavelsom
han selv, ingen anden Udgang ventede paa denne Lidelse end Doden·
Det Anker, som hans Hjerte forhen havde kastet i en usikker, farlig
Grund, var nu afhugget; dpvaagnet af sin Slummer, søgte den
Forvildede hen til den sikreHavm Ankergrundeu for et Haab, som
aldrig lader Nogen blive tilskamme, og Lidelsernes Storm udenfra
ophorte ikke, forend Burn havde gjort sig los fra og udkastet alt det,
sont besværede hans Indre og hiurrede ham i hans Lod, og havde
fundet den Grund, d«et holdt hano Anker fast ikke blot i den hele
øvrige Tid af hans Liv, men fer evigt.
Den Erfaring, som saa mange Christne have gjort paa sig, at
– faa andre Operagelseomidl er, som en evig Forbarmelse værdiger os,
ere saa skiliede som langvarige, legemlige Lidelser til at løsrive et
Hjerte, som kltrber ved det Sandselige og holder fastderved, fra disse
Baand og istedetfor Verdens falske Trostemidler at ajore det den
sande, rette Trøst fta Gud dyrebar og værdifuld, stadfæstede sig og-
saa paa Vutn
Midt i sine Smerter var han naaet derhen, at han kunde prise
og takie Gud for denne faderlige Tttgtelse og glæde sig over hans
Naade. Den smertefulde Sygdom, Blikket paa den batn nær fore-
kommende Grav havde fort ham til den bestandige, settrolige Om-
gang med sin Gud i Bonnen, og denne Omgang var snart bleven
see
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
