Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—69—·
ligiose Tænkemaade, hvilken denne med saa beskedent Alvor og saa
treffende besvarede, at man i ham maatte erkjende den ersarne, isin
» Erkjendelse velgrnndede Christen. Sandsynligvis forat erfare, hvil-
’ ken Aands Barn den nys Ankomne var, henvendte Modstanderne med
deres Indvendinger sig meget ofte til Burn, spørgende ham, om ikke
ogsaa han stemmede overens med deres Fornuft-Anskuelser; men denne
udtalte sig saa ganske i en troende Christens Sind, at Skibseasse-
reren, idet han hævede Taffelet, med en Ed udraabte: vor nye Kam-
merat er en ligesaa arg Pietist som Tornlinson. Bnrn følte sig æret
ved dette Vidnesbyrd; efter en kort Samtale med den Mand, der
» ligesom han blev rammet af Bespottelsens Lod, ledsagede han denne
ned i hans Kahyt, hvor de begge tilbragte en Stund i den fortro-
ligste Samtale om det, som var dem Begge det Dyrebareste og Hel- ,
ligste. Burns sorste Bon, at Gud paa det Skib, hvorhen han vilde "
sende ham, maatte lade ham finde en christtroende Omgangsven, var
paa en herlig Maade bleven bønhørt; men ogsaa den anden Bon,
at hans Omgang med Vennerne i Chatam ikke maatte blive afbrudt,
skulde ei blive ubonhort. Blot faa Dage vare forløbne, saa kom en
Ordre fra Admiralitetet, at Resolution skulde forlade sin hidtilvae-
rende Station og gaa for Anker ved Chatams Vcerft, medens et
af de andre Skibe blev posteret i dets Plads. Glæden hos det
hele, ombordvcerende Mandskab øver dette Bytte var saa stor, at man
strax efter Modtagelsen af denne Ordre lettede Anker og endnu samme
Dag landede ved Chatam. Saaledes var Burns Vantro beskjæm-
met, og navnlig erkjendte han med Hensyn paa sin anden BønSand-
heden af hine Apostelens Ord (Rom. 8, 26), at vi selv ikke vide,
hvad vi skulle bede, men at Aanden i Bøn om det, som tjener til
vore Sjeles Bedste, træder frem i vort Sted. Thi hvor let havde
Fhans Ønske om at forblive taet ved Ehatam —— tilsyneladende kunnet
blive opfyldt og dog snart igjen tilintetgjort. — En anden Gang »
havde Burn bevæget en af sine Medofsieierer, der i høi Grad
ivar henfalden til den Synd at bande og sværge,. til at gaa medham
iKirken. Førend Gudstjenestenbegyndte, gjorde Burn det til en Gjen-
stand for den inderligste Bon, at dog Gud maatte styre Prædikan-
tens Hjerte derhen, at han ret med Alvor kom til at tale om den
Synd at bande og ,svcerge. »Maatte han dogsblot,« saatænktehan,
,,ret paa en værdig Maade og i en festlig Tone fremsige det 3die
Bud; dette Ord as Guds Mund kunde ikke blive uden Virkning paa
hans Skibskammerats Sjel.« Prae dikenen begyndte, ogdens Indhold
os)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
