Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«- , — s——v—————————————————————v—————— — —————— ——· ———————« —————————
.
— 72 —
ret i den største Fare for Undergang, og at — uden en ganske be-
synderlig, guddommelig Bevarelse —- vel ingen af dem endnu havde
været ilive.«
Og alligevel, saa tilføier Barn, vare disse Guds Naadesbevis-
ninger ikke istand til at afholde de Fleste af dem, som de vederfores,
sra deres altid tilbagevendende Udbrud af gudsbespottelige Taler,
navnlig Banden og Sværgen.
Den 28 Februar 1778 kom Bnrn igjen i god Behold tilbage
til Sine. Hvor dyrebar og værdisnld var ham nu enhver Anled-
ning til i Forening med en Menighed at opbygge sig ved den of-
fentlige Gudstjeneste og at hore de af Gud salvede Prædikantere,
med hvilke Chatam just paa den Tid var velsignet. Dog kun i kort -
Tid kunde han nyde godt af denne legemlige som aandelige Styr-
kelsez snart forfremmedes han til en Capitainlieutenants Stilling og
erholdt tillige den Ordre at gaa under Seil med den ostindiske
Flaade. Denne lobz under Kommando af Edrvard Hughes den
-7de Marts 1779 ud fra Porsmouth. Det Skib, hvorpaa Burn
var kommander,et havde Ørnens Banner, og i Virkeligheden blev
samme ogsaa under denne Erpedition opholdt og baaret ligesom
paa Ørnevinger.
Strax fra Begyndelsen af Soreisen gjorde Burn sig det til
Opgave at gribe enhver Leilighed, hvorved han snart med denne og
snart med hin af Skibsmandsiabet kunde tale et Ord til Hjertet. Og
denne Gjerning blev senerehen ikke uden velsignede Folgerz den iv-
rige Hverver for Hans Tjeneste, der er alle jordiske Kongers Herre,
vandt flere Siele for denne salige, sig saa rigt lonnede Tjeneste
Ogsaa en Medofsicier, som havde tilladt sig store Fiendtligheder imod
Burn og paa en meget krænkende » Maade havde nedsat hans Cha-
rakter, blev beseiret af hans Sagtmodighed, saa at han gav den for-
nærmede Mand offentlig Æresopreisning og Afbigt. .
Efter den 1ste Januar 1780 var Flaaden feilet ind i Moluk-
kernes hede Klimaz den havde i nogen Tid ligget ved den nordvest-
lige Kyst af Sumatra, da Burn blev greben af en saa betænkelig
Sygdomstilstand, at en Tilbagevenden til det fndrelandske Klima syn-
tes uundgaaelig fornøden til hans Redning Han bad Admiralen
om Tilladelse til at maatte vende hjem, og Sir Hnghes var ikke alene
strax villig til at meddele denne Tilladelse, men gav ogsaa ved denne
Leilighed den almindelig agtede« P and endnu et andet Bevis paat sin
Anerkjendelsa idet han udmrvnte ham til Marinehauptmand paa et
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>