Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—.77—
Allerede ovensor hentydede vi paa, atBurns Formuesforfatning
ikke var meget gunstig. Hans oftere indtræffende Sygdomme havde
allerede tidligere styrtet ham i Gjældsforholde, af hvilke han, uagtet
sine forhøiede Judtægter, med sin talrige Familie ikke igjen havde
kunnet hjælpe sig ud. Ved Begyndelsen af 1803 belob hans Gjæld
sig til 60 Pund, og af flere Grunde betyngedes han dengangigan-
ske høi Grad af Bekymringen for at afbetale denne Gjæld. Da
kom der en Dag, medens hin Sorg just trykkede ham ret haardt,
en Officier, der allerede i lang Tid havde været hans fortrolige Ven,
i Besøg til ham. Begge gik, paa et Vink af den Fremmede,
ind iSidekammeret med hinanden. »Lov De mig-C sagde den Frem-
mede, ,,at De intet Spørgsmaal vil henvende til mig«. Burn lovede
dette. ,,Nu da«, sagde Officieren, ,,her har jeg at overrække Dem
denne Gave i en Andens Navn, som paa ingen Maade vil være
nævnt eller kjendt.« Med disse Ord lagde han en BanknoteiBurns
Haand, som denne, uden nærmere at betragte stak i sin Lomme, idet
han tillige takkede saavel den ubekjendte Giver som Overbringeren.
De gik igjen ind i Familiekammeret, hvor man netop skulde sætte
sig til Middagsbordet. Under Maaltidet lagde allerede Barn, som ei
kunde formode, at Vennegaven indesluttede saa høit et Beløb, alle-
haande Planer over, hvorledes han med den formodede Gave af 10
eller i det Høieste 20 Pund vilde betale sin mest trykkende Gjæld.
Først efter Maaltidet fandt han Leilighed til nøiere at betragte den
modtagne Gave. Det var 2 Banknoter, den ene paa 5, den anden
paa 100 Pund; Barn var saa dybt bevæget af denne uventede Be-
frielse fra alle sine Sorger, at han neppe kunde tale, da han atter
traadte indiKammeret, og blot maatte frygte for, at hans Ven kunde-
holde denne Glædesforbauselse for utaknemmelig Kulde. Vennen bort-
fjernede sig, og nu forst kunde Burn fortælle sin Hustru, hvad Gud
havde gjort imod dem. Den trofaste Livsledfagerinde græd Taknemme-
lighedens Taarer ved den Takkebøn, som begge af fuld Sjel fremsagde.
En ganske besynderlig Deltagelse offrede. Burn det saakaldte
Traktatselskab, som dengang i England begyndte at komme tillive..
Han skrev til Bedste for samme en Traktat under den Titel: ,,To
Samtaler imellem en Corporal og en gemen Soldat.« Saa for-
dringslost og barnlig-enfoldigt ogsaa dette lille Skrift var, for-
skaffede det alligevel fin Forfatter en høiere Lon, end denne Ver-
dens Penge og Gods er; med Glædes- Taarer modtog han den Ef-
terretning, at en Soldat, som forhen havde hørt til de mest for-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
