Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - IV. Træk af Generalmajor Andreas Burns Liv
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—81—
Da i Aaret 1814 Burn tilligemed flere af de ældste Ofsieierer
i Armeen blev fri for Krigstjenesten, trak han sig tilbage fra Wool-
wich til Landlivets Stilhed. Han valgte til sit Opholdssted Gilling-
; ham, ikke langt fra Chatam, og her var det ogsaa, hvor han naaede
; Endemaalet for sin lange, moisommelige Pilegrimsvandring her paa
; Jorden. Allerede i flere Aar havde hans Horelse mærkelig af-
tagetz i den sidste Tid af hans Liv var hans Dovhed bleven saa
» stor, at han kun lidet kunde opfatte af en Samtale, selv om den
i blev fort ganske i Nærheden as ham. Dog var dette ikke den eneste
Grund til den dybe Taushed, som han i denne Tid fordetmeste iagt-
tog i Selskab med Folk, men endnu mere end hans Tunghorighed,
blev han taus og indesluttet i sig selv ved hine Tanker, som nu
uden Ophør beskjæftigede ham. Af de enkelte Ord, som han under-
tiden talede, men mest af de Bønner, som han holdt med Stue,
kunde man erkjende, at hans Aand nu bestandig dvælede ved Evig-
hedens alvorlige Grændser, og at hans Blik havde vendt sig bort
fra Jorden, op til Morgendæmringen af Livet hinsides Graven.
,,Baxters Dodstanker« var i denne Tid en af hans kjæreste Bøger-.
Men uagtet al hans indesluttede Sindsstemning, hvad det Udvortes
angik, kunde man dog bemærke, at Kjærligheden til hans Egne ei
var bleven svækket ved Alderen eller havde tabt Noget i sin Styrke-,
men at den meget mere var voxet til en saadan Grad af Inderlig-
hed, som kun sjelden sindes indenfor den almindelige Menneskenaturs
Grændsen Den ærværdige Oldings Ømhed imod Sine havde i
Sandhed noget Himmelst i sit Væsen og Udtryk. Dette følte hans
Familie med en ganske besynderlig Rorelse i Anledning af( en Fød-
selsdagshoitidelighed, som fandt Sted i hans huslige Kreds nogle
faa Uger før hans Død Fra Bedstefaderens Ansigt straalede der
og fra ethvert af- hans Ord udtalte der sig en Glædens og velta-
gende Kjærligheds Aand, der viste sig som en Afglands af hin hoiere,
evige Faderkjærlighed, som har sin Lyst i sine Menneskeborns saa-
velsom alle skabte Væseners Glæde
Ovethovedet vare de sidste Dage af Generalmajor Burns Liv
at ligne med en Evighedens Forsabbath Hans huslige Sorger vare,
som vi ovenfor omtalte, tagne fra ham, og om ogsaa mangen en
af dem endnu havde været tilbage, saa havde den dog ikke mere be-
rort ham; i hans Sjel boede Freden med Gud. Hvo der blot turde
være i hans Nærhed, hvo der blot saa ham, til ham meddelte der
sig ogsaa — i Forhold til hans aandelige Standpunkt — en Følelse
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
