- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Sangens hellige Magt /
7

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 2. Vor Salighed os given er

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

—7—

nedenunder sit Vindu, gjorde den et saa dybt Indtryk, ,,at han ind-
til Taarer blev rort ved denne nye, skjønne Klang om Evangeliet,«
og Sangen, der indeholder en saa levende og klar Bekjendelse om
den evangeliste Troes Grundvold og rette Væsen, blev inden kort
Tid med den storste Glæde optagen i alle evangeliske Kirker hele Tydsk-
land igjennem. At imidlertidl Indholdet af hin trosterige Sang al-
lerede for Reformationen, ja til alle Christendommens Tider, har væ-
ret en kjær Trøst for den af Christi Aand grebne og rorte Menne-
stesjel, kunde bevises ved mange Fortællinger, af hvilke vi dennegang
blot ville anføre en enkelt.

»Anno 1463 har der i Leipzig hersket en sorskr·ækkelig Dødelig-
hed, under hvilken der i og udenfor Byen er dod over 8000 Men-
nesker, og deriblandt i Paulinerklostret alene niogtyve Munke. Der
havde da været en gammel Munk ved Navn Martinus Drenzigk,
som havde været forudvidende om den Dag og den Time, han skulde
gaa ud af Livet, og da Abbeden (Klosterforstanderen) havde spurgt
ham, paa hvilken Grund han sormente sig at have en naadig Gud,
havde han svaret: Kjære Fader, jeg kjender ikke Skriften, men er gan-
ske ulærd: dog har jeg havt den Sædvane, at, naar de øvrige Brø-
dre har snnget, har jeg imidlertid taget for mig en Del af Christi .
Lidelse og Død, hjertelig betragtet disse og sagt min Jgjenloser og
Saliggjorer inderlig Tak sor hans dyrebare Fortjeneste. Paa hans Ret-
færdighed og hans Fyldestgjorelse for al Verdens Synd vil jeg ene
og alene henvende mine Tanker. Al min Retfærdighed og alle mine
gode Gjerninger anser jeg kun som Skarn i Sammenligning med den
evige Skat, som min Herre Christus ved sin Død har erhvervet mig.
Abbedens Øine flode over, da han af Munken hørte en saadan Be-
kjendelse og Trost, han trøstede hamderpaa fremdeles og sagde: »Kjeere
Broder, en god Grundvold har du for din Salighed, og fordi du
inderlig forlader dig paa din Frelsers Retfærdighed, vil dit Haab
sikkerligen ei blive tilskamm»e.« Og derpaa var den omtalte Munk
blidt og saligt hensoven i Gud, da den af ham forud omtalte Time
var kommen.«

Vi ville nu ogsaa endda tilsoie nogle Ord om Paul Speratus,
Digteren af ovennævnte Psalme. Han nedstemmede fra Hr. von·Spret-
tens adelige Æt fra Schwaben og var fodt i Aaret l484. Judtil
1522 prædikede han Evangeliet i Stefanskirken i Wien med stor
Kraft og Frimodighed, senerehen paa samme Maade i Byen Oer
i Ungarn og i Mären. Efter mange Forfolgelser kom han 1523

1-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/4/0007.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free