Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 3. Jeg min Jesum slipper ei
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—10—
serlige selv en for hans Land fordelagtig Fred.’ Personlig Dristig-
hed var det, hvormed han opretholdt sit Lands Anliggender og sine
Undersaatteres Velstand i en bestandig god Orden. Thi alle vig-
tige Forhandlinger, Forestillinger og Bonskrifter maatte forebringes
ham; han pleiede oftere at tilbringe halve Natten med Gjennemlæs-
ning heraf, og naar derheriblandt forekom Noget, som syntes ham
at være af fortrinlig Vigtighed, sagde han til sin Sekretær: »Sagen.
er indvikletz læg Papirerne herhen, jeg maa endnu engang for mig
selv gjennemlæse dem, og saa vil jeg tage min Beslutning.« Per-
sonlig Opsigt over Statens og sit Fyrstehuses Formue i Forening med
hans vise Sparsommelighed var det, som satte denne Herre, istand til
ikke blot at tilveiebringe hine 72 Tonder Guld, sont Krigene for Keiser
og Rige kostede ham, og hvorfor han lagde Ober- og Niederlausiz
som Arvedele til sit Hus, men ogsaa at tilkjobe sig en Mængde Am-
ter, Stæder, Grev- og Herskaber, der paa Grund af slet forvaltet
Vestyrelse, fordetmeste var opgivne af deres hidtilværende Besiddere.
Til de stakkels, for Religionens Skyld Fordrevne byggede han ogsaa
ved den bohmiske Grændse en ganske ny Stad, sont efter Stifterens
Navn hedder Johangeorgenstadt, og lod den indrette til et beqvemt
Opholdssted for dem. Thi saadanne Forfulgte antog Kurfyrsten sig
ikke alene med indtrængende Forbon hos Keiseren, omendskjøndt han
herved kun sjelden udrettede Noget, men saasnart de kom ihans Land,
fandt de i ham en trofast; faderlig Forsorger, ligesom da ogsaa denne
Fyrste udviste en særdeles omhyggelig Forsorg for alle Forladte,
Enker og Forældrelose
Allerede af de hidtil beskrevne Egenskaber kan man erkjende den
Kraft, som styrkede Kurfyrst Johan Georg til hans Gjerning og Vir-
ken; men mest umiddelbart giver dog denne Kraft, Christendom-
mens Kraft, sig tilijende i hans Ydmyghed og Gudsfrygt. Han
var af Naturen og ved sin Opdragelse til Krigskunsten tilbøielig til
et noget for rastt, opfarende Væsen. Dog, saa ofte han mente, at
han havde gaaet for vidt imod nogen af sine Folk enten i Vrede
eller med barske Ord, angrede han dette snart, og ved en naadig Til-
tale og venlig Forekommenhed søgte han atter at gjøre sin Overt-
lelse god igjen. Sin Skriftefader, som engang bebreidede ham en
saadan Fremgangsmaade, svarede han: »J mener det godt og gjor,
hvad Eders Embede udfordrer. Gjerne skulde jeg ønske dette usteet,
og Gud ved, at jeg hele Natten har været bedrøvet derover. Bed
til Gud for mig, og giv mig Eders Velsignelse med paa Reisen.«
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
