Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 6. Hvor godt er det for mig, o du Sjelenes Ven!
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—25—
Dette ,,jeg tror den ei« -— ,,under et venligt Aasyn,« fik denne
omtalte fromme Mand endnu ved mangfoldige andre Erfaringer An-
ledning til at lære. Engang, da han en Søndags Formiddag netop
kommer ned fra Prædikestolen, nærmer en fornem Fremmed sig til ham
og indbyder ham meget hoflig til Middagsspise sammen med ham i
Værtshuset. — ,,Paa en Søndag?« svarede Kilpin, ,,og saa at spise
i et Værtshus med Dem? Nei, min Herre, det kan jeg ikke, om De
saa end vilde forære mig en hel By. En Prædikant, hvis Embede det
er- at tale til Sjelene om Evighedens Anliggender, kan ifke paa en
Sabbatsdag spise i et offentligt Selskab ved et Værtshusbord. Om
Søndagen pleier jeg kun i Selskab med mine Egne at indtage et
ganske tarveligt Maaltid. Jeg har da ogsaa at prædike for mig
selv, ikke alene for Andre. Undskyld dog mit bestemte Afstagz jeg er
Dem meget forbunden for Deres Godhed.«
J Landsbyen havde ved en vis Anledning andre fornemme Folk
vel ogsaa taget Notis af Kilpins ugentlige Prædikener og Foredrag,
som den ivrige Mand holdt for det stakkels Landsfolk, men de vilde
ikke lokke ham til et Værtshusbord til Gjengjæld herfor, men de hid-
sede paa ham en stor, meget bidsk Lænkehund, sem de havde løst af
Lænkerne·netop i det Øieblik, han stod paa Trappegangen til en
Bondegaard og talte Frelsens Ord. Hunden springer fnysende ind
imod ham og vil angribe Præsten; men retsom om de Forsamledes
høitidelige Stilhed og Andagt og Mandens blide Tale havde ind-
gydt Agtelse, bliver den med Et staaende, lægger sig derpaa ned og
bliver liggende der ved hans Fødder indtil Gudstjenestens Slutning,
Uden at bryde sig om, at man kaldte paa den eller forsøgte at lokke
den. — Saaledes kunde man af hin Mands Levnet endnu fortælle -
mange andre Træk, som kunde retfærdiggjøre hans »jeg tror den ikke.«
Hvad forøvrigt angaar Oprindelseu til den skjønne Psalme:
»Hvor godt er det for mig ete.,« da omtale vi her endnu, at den
har til Forfatter Wolfgang Christoph Deszler (født 1660, død
som Conrektor i sin Fædreneby Niirnberg Aar 1722. Han var en
grundig lærd og tillige barnlig troende Mand.
Endnu mere end den kjære Kilpin, om hvem vi nylig har for-
talt, har en Landsmand af ham, hvis Navn lyder næsten ligedan,
nemlig den ædle Kjæmper Gilpinus, faaet erfare Verdens Fiend-
skab og den sikke, salige Udhvilen fra Kampen mod disse Fiendtlig-
heder i Herrens Kjærlighed Vi vil derfor ogsaa her anføre nogle
Træk af denne Mands Levnet.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
