Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 10. Nu har jeg fundet det sig grunder
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
»—40—
sage maatte han, dette gjentog han ofte, dersom han ikke sikkkkkvkd»stk,
at Christi Kjærlighed til Menneskenes Børn er uendelig; kun paa ham
forlod han sig; til ham vilde han, hvad det Hinsides angik, tage sin
Tilflugt; knælende vilde han nærme sig til ham. Ved Siden af
og i Forening med denne indre Boielse fornam han dog ogsaa
en glædefuld Tillid og Følelse af sin Herres Kjærlighed og For-
barmelse. —- J de sidste Dage af hans Liv stoge Smertens Strøm-
me sammen over det døende Hoved. De saare Fødder sorskaffede
ham ingen Ro; han maatte holde ud, idet han sad ligesom lænket
til Stolen. Dagen bragte ingen Lindring, Natten ingen Ende.
Da fornam man ofte af hans hviskende Mund (thi lydelig kunde
han ei mere tale) Ord, der aandede af Længsel efter hans Frelser,
om at han dog maatte komme og gjøre en Ende paa hans Elen-
" dighed. Da man om Morgenen den 18de November, hvilken Dag
han ei havde haabet at skulle se frembryde, trøstende forsikrede
ham, at hans Endeligt ei mere var langt borte, og at han sand-
synligvis kunde haabe at feire Dagens Aften i Himmelen, da blev ·
han opfyldt af den inderligste Glæde, men ogsaa fuld af stand-
haftig Taalmodighed. Han spurgte f. Er» om han endnu turde drikke
mere koldt Vand? — han vilde og turde ikke saa meget som et Mi-
nut’ fremstynde sit Endeligt, saafremt Vandet skulde være skadeligt.
Henimod Middag indfandt sig mere Ro; det var en Forsmag paa
den sig nærmende Dødsrolighed. Efter Klokken 2 sagde han:·,,,Jeg
vandrer i Dødens Skyggedal, men jeg frygter.ikke.«· Derester
arbeidede han sine i lang Tid stiveHcender op ifra Sengetæppet, sol-
dede dem sammen og hviskede: »Beder.« Under Haandgpaalceggelse
udtalte hans trofaste Broder Velsignelsen over ham og derefter begge
de sidste Vers af Psalmem »Hvorfor skulde jeg forsage,« ,,Herren,
han er min Hyrde god« og »Livets Hyrde, du er min.« Da-bevæ-
gede hans Læber sig endnu engang til det fødeste Ord i hans Liv:
»Frels—er, Frelserl« Og da nu Aandedrættet«standsede, bar Mi-
nerne i det kolde, blege Ansigt Præget af Guds sande Fred. Han
døde den 18de November 1828 Kl. 272 om Eftermiddagen, i en Al-
der af 80 Aar og 7 Maaneder. En simpel Mindestotte betegner,
ved Siden af hans Moders Grav, Hvilestedet for hans forklarede
Legeme, som under mange Smerter allerede hernede var indviet
til et Guds Tempel. Men det Mindesmærke, som den Salige
har sat sig i sine»,Prædikener for alle Søn- og Festdage«, vil
med Evighedens Flammefkrift vidne om den Guds Kraft og Naade,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
