Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Herren har overvundet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—48—
staaende Død: en heftig Feber, som han havde paadraget sig ved
Forkjolelse paa en Embedsreise. Den 7de April havde han tilbragt ·
en søvnløs Nat under Feberfrosi og Hede og folte sig samme Dag
nalmindelig mat. Men allerede den paafølgende Dag kunde han
samle sine Kræfter saa meget, at han kunde holde sine sædvanlige
Forelæsninger.s Overenstemmende med sin store Troskab i Læreem-
bedet pleiede nemlig Philippus selv paa de høie Festdage, fornem-
melig i Paasken, at udlaegge Festdagens Evangelium eller et andet
hertil sigtende Afsnit af Bibelen, om Morgenen Kl. 6, for et stort
Antal Tilhørere, dels Studenter, dels ogsaa Folk af andre Stænder.
Dette gjorde han ogsaa nu under denne Sygdom, og den 11teApril,
en Skjærthorsdag, forklarede han det 17de Kapitel i Johannesevan- ;
geliet, samt den paafølgende Langfredag det 53de Kapitel af Profe-
ten Esaias. Og dette var hans sidste Forelæsning her i Livet. Thi
da han i den efterfølgende Nat var bleven vederkvæget ved en stille
Søvn, nærmede der sig ham et andet Forbud paa den nærforestaa-
ende Oplosning," nemlig en venlig Drøm, i hvilken det tyktes ham,
! at han sang de Ord: »Jeg har hjerteligen længtes efter at æde dette
Paaskelam med Eder.« Herover var han inderlig glad og særdeles
vederkvæget, omendskjøndt hans Legeme denne Dag blev meget ud-
mattet ved et heftigere Anfald af Feberen og ved en derpaa følgende
søvnløs Nat. Desuagtet stod den ivrige Mand første Paaskedags
Morgen Kl. 5 op fra sit Sygeleie, forat han efter Sædvane Kl. 6
kunde fortolke Festdagens Evangelium, uagtet han var saa svag, at
han knapt kunde staa opret. Da kommer hans Søn og siger til
ham: ,,Fader, der er Jngen i Collegiet«, hvorover Philippus bliver
ilde tilmode, fordi han mener, at hans Folk havde vist Tilhørerne«
hjem igjen. Ogsaa 2den Paaskedagsmorgen vil han atter røgte sit
Læreembede, men ved sin Families Forestillinger lader han sig ende-
lig bevæge til at forblive paa sit Leie. Altsaa var Mandens-Hjerte
og hele Sind saa opfyldt og bevæget af Tankerne paa hans Herres
seierrige Opstandelse, at selv den til Døden udmattede Mund endnu
stedse vilde flyde over deraf og ogsaa forkynde derom til Andre, hvil-
ken stor Trøst der for den døende Christen ligger i Paaskens Evan-
gelium. Thi disse ædle Opstandelsestanker forlode ham ei engang
om Natten isøvne, og 3die Paaskedag vederkvæg—edes han atter af en
Drøm, hvori det forekom ham, at der stod en Mand hos ham, der
udtalte det Sprog af Rom. 8, 31: »Er Gud for os, hvo kan da
være imod os ?« —- Altimellem udtalte han gjentagne Gange sit Haab
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
