Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 15. Herren har overvundet - 16. Midt i Livet ere vi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 50—
til svarede den Døende: »Jntet undtagen Himmelen.« Da man nu
atter Kl. 3 vækkedes ham af en Afmagt, spurgte han paanyt·: ,,Hvad
er det dog, J gjør? Hvorfor forstyrre J mig i min blide Ro?«
Snart efter begyndte hans Hænder og Fødder at blive kolde, Pul-
sen standsede, og Ansigtet blev blegtz da bad «Philippus i Forening
med den tilstedeværende Geistlige, som med Kirkens Velsignelse havde
indviet ham til Døden, endnu de Ord: »Herre Jesu Christ, i dine
Hænder befaler jeg min Aand; du har forlost mig, du trofaste Gud.«
Og da disse Ord for tredie Gang bleve gjentagne, hensov han stille
og salig. -
Saaledes er da selve Philip Melanchtons Død bleven til en Udlæg-
gelse af Paaskeevangeliet og de derhen hørende Trostesprog, til et Be-
vis paa den Kraft, som de store, guddommelige Sandheder i Psal-
men: ,,Herren har overvundet«, udøvede i den Døendes Hjerte.
16. Midt i Livet ere vi
Ingen Tid for Doden fri.
Paa en af mine Fodreiser igjennem Franken kom jeg til en
smuk Dal, hvor et klart, friskt Vand randt hen imellem grønne
Enge og frugtbare Marker. Paa et af de Steder, som ligge blandt —
hine Enge, levede for faa Aar siden en vakler Skolernand, som havde
den vidunderlige skjønne, ophøiede Sang af Dr. Luther: ,,Midti Li-
vet ere vi Ingen Tid for Døden’fri«, at takke for-Ansættelsen i sin
Post og saaledes ogsaa for sin Redning fra et Hav af bitter Nød og
Sorger. Dette har gaaet til paa følgende Maade:
En fattig Niirnberger-Borgersøn, saavidt jeg ved fra den første
Ungdom af en faderlos Gut, havde paa Grund af en særdeles Til-
bøielighed bestemt sig for Skolelærerstanden. Men i den daværende
frie Rigsstad Nürnberg gaves der et stort Antal Disciple, sont lokkede ’
og opholdte ved de rige Stiftelsers Gavmildhed, besøgte de saakaldte »
Latinskoler, og blandt disse Disciple en Mængde saadanne, sorn fik-
Smag for den Art Studeringer, den gjordes dem saa lette, og som
mest opofrede sig til den geistlige eller ogsaa til Skolelærerstanden.
Desaarsag var Tallet paa Candidaterne og Ansogerne iil ethvert
lille Præste- eller Skolelærerembede saa stort, at Mange af dem, en-
dog med graa Haar paa deres Hoveder, gik omkring uden Embede
eller Næringsvei, og disse maatte da enten ved Privatundervisning
eller ved Korekturleesning moisomrneligen fortjene det til Livsopholdet
Fornødne. Ogsaa vor stakkels, unge Skolelærer havde længe nok ædt
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
