Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 19. Joseph og Johannes
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
— 63 —-
Navn, som kun Ved et Under af Guds Almagt atter kan skjænke det
allerede næsten standsede Hjerte ny Bevægelse og de næsten brustne
Øine Livets Lys.« Herefter fjernede Josseph sig. Men Basilius
foldede de kolde Hænder og bad: ,,H·erre Jesu, du, som har skjænket
dette elendige Legeme Liv og Aande og har givet mig Kræfter til at
anvende dette Liv i saa mange Aar til din Tjereste og til at hverve
Mennestesjele for dit hellige Rige, giv du de døende Lemmer endnu
for nogle Timer Liv og Aande-, forat denne Mands Sjel kan ·blive
delagtig i din Frelse, o du min Gud, og i din Salighed.« —- Da
nu Morgenen var brudt frem, befalede Basilius, at man skulde hente-
Lægen. Joseph vilde ikke tro, hvad Sendebudene sagde, og omend-
skjøndt det mangeaarige Venskab, hvori han havde staaet til Manden,
tilsidst bevægede ham til at følge med dem, saa gik han dog kun med
i den faste Formening, at man vel kun ved Synet af en kjær Afdod
vilde søge at bevæge ham. Men da han træder ind i Værelset og
Basilius, endnu i levende Live, hilser ham med sædvanlig Venlighed,
bliver Manden saa bevæget af Forundring, at han ved Siden af den
Syges Seng synter paa sine Knæ og udraaber: ,,Nu erkjender jeg
sandelig, at din Gud, o Basilius, er den fande Gud, Abrahams;
Isan og Jacole Gud, Fædrenes Trøst og Haab, thi kun Han,
Gudernes Gud, kunde frembringe dette Under. Velan, jeg gjor, hvad
jeg igaar lovede; jeg gaar hen for-at lade mig døde til Jesu Navn,
jeg og hele mit Hus.« —— ,,Vent endnu noget, min Ven!« sagde Ba-
silius, ,,jeg vil selv dobe dig.« Da følte Joseph den Syges Puls
og sagde: Min Herre! ,,Der er kuns faa Kræfter tilbage i dig; det
vil blive dig umuligt at reise dig op fra Leiet og derpaa tale nogle
Ord.« Men dertil svarede Basilius: ,,Vi have en Herre, som har
fremkaldt til Tilværelse det, som Jntet var, og som hargivet Skab-
ningen sit Væsen. Han, Jesus Christus-, har fra Ungdommen af
været min Svagheds Styrke og min store Trøst For ham er det
en let Sag endnu ogsaa til denne Gjerning at give mig den fornødne
Kraft.« Herpaa gaar Joseph Hebræeren hen for at beredesig og
’ Sine til denne Gjerning. Da nu Stunden til den hellige Handling
er kommen,«se, da er det Basilius, der staar for Herrens Alter, Ba-
silius, den formentlig allerede Afdode, der opfordrer den forsamlede
Christenmenighed til Guds Pris og til fælleds Forbøn, og han dober
da Hebræeren og hans ganske Hus- til den Herres Jesu Navn og
bryder endnu Naadens Brød til dem Alle, ——rækier dem det hellige .
Maaltid. Janledning as denne sjeldneBegivenhed havde alle Boens
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>