Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 24. Hvo paa Gud tror - 25. I alle mine Sager
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—75—·
Aftenen for sit Endeligt med megen Rorelse og under mange Taa-
rer sang den vakre Psalme: »Hvo paa Gud tror«, vidste hun ikke,
at hun endnu samme Dags paafølgende Nat skulde udstaa en grusom
Dod under Morderhaand. Men den Aand, der sukker og bederi
og for os, og som ved alt Tilkommende, og saa det Forborgne,
drev denne Sjel til, endnu førend Dodsnodens Storm brod ud, at
kaste sin Forhaabnings og sin Længsels Anker i den Grund, hvor
det evig holder fast paa sin Saliggjorer og Redningsmand. Og naar
dette Anker engang har fæstet Grund, kunde Stormen rigtignok
Jntet skade. ,
Hin vakte Sang, især det første Vers, var ogsaa Hertug Ernst
Ludvig af Pommerns Yndlingssang og daglige Løsen·
Den Mand, der rimeligvis har forfattet denne Sang, hedte
Joachim Magdeburg. Han menes at være født i Mark og var i
Begyndelsen Præst i Hamburg omkring Aaret 1552, derpaa efter
1558 i Magdeburg, hvor han dode i 1560. Andre angive forov-
rigt Johan Mühlmann som denne Sangs Forfatter. Denne Mand
var fodt—1572 i Pegau og dod 1613 som Præst til St. Nieolai
i Leipzig.
25. I alle mine Sager
« Til Gud jeg Tilflugt tager,
Som mægtig raabe kan;
Til Alt, hvad jeg skal gjore,
Skal Herrcn utig tilfare
Raad, Lykke og fin Hjælperhaand.
· (Psalmeskatten No. 283.)
Janledning af den vakre Sang, som begynder saaledes, lod der
sig vel fortælle en lang og meget underholdende Reisehistorie. Thi
Paul Flemming har forfattet og benyttet den som Reisesang, da
han i det Kald, som Gud havde givet ham hos det Holstenske Ge-
sandtskab, reiste mange hundrede Mil igjennemEuropa og Asien ind-
til Persien. Hin smukke Sang er dog en Reisesang ikke blot for
legemlige Vandringer over Bjerg og Dal, men ogsaa i aandelig
Betydning en vederkvægende Sang paa den Christnes Pilegrimsvan-
dring, der igjennem Lidelser og Glæder gaar til Evigheden. Derfor
er den ogsaa i de fleste Sangboger kun indrettet til en Kors- og
Trostesang for Christensjele, idet man har udeladt de Vers, som«ha-
ve Hensyn til legemlige Vandringer og Reiser. Thi Troens Vei
i
Ju««c .-d..s?L-s-.c
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
