- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Sangens hellige Magt /
79

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Hvorfor skulde jeg forsage?

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

-— 79—

26. Hvorfor skulde jeg forsage?
Jesus hel
Er min Del —
— Hvo vil ham borttage?

Hvo vil mig ved Himlen skille?

Jeg skal bo

Der i Ro,

Det kan Sorgen stillet (Psalmcskat. No. 296).

Dykkere, som ofte lade sig sænke ned iHavets Dyb for at hente

op fra Bunden Perler og Koraller eller ogsaa nedssunkne menneske-
lige Redskaber, fortælle stedse, at, om end Stormen bruser ovenpaa
Havets Overflade og farer frem i hoie Bølger-, saa er dog Alt ro-
ligt og stille dernedenunder. Ogsaa af andre Forsøg og Iagttagel-
ser ved man, at den stærkeste Orkan, der ovenpaa Havfladen hvirvler
Bølgerne taarnhøit, i en Dybde as otteti eller idethoieste hundrede Fodz
slet ingen Bevægelse eller Uro frembringer; og de Smaafiske, der bo i
denne Dybde, ere der ligesaa sikre for Jordens Storme og Uveir,
som boede de i en fasttillukket Borg. Just paa lignende Maade
gaar det ogsaa til, at paa Toppen af de høie Fjelde og i hine Luftkred-
sens Høider, hvorhen den stærke Orn med Lethed svinger sig op, Alt
er roligt og stille, og Solen staar her ofte klartstraalende paa den
skyfri Himmel, medens til samme Tid det frygteligste Uveir raser ne-
dennnder, lavere nede, hvor Skyerne have deres Plads. I disse
stille Høider ser man nedenfor sig Lynene at glimte frem fra den sor-
te Skymasse og hører fra det Fjerne Tordenens Rullen, — man
ser, hvorledes dernede i Dalen eller paa de lavere Bjerge en Skov-
brand blusser op, medens der histoppe i de høie Regioner hersker en
stedsevarende Sabbathsstilhedz deroppe bevæger et Græs-skraa sig
s kun ganske sagte for Morgenluften, medens Stormvinden dernedenfor
; blæser hele Skove ozn fra Roden.
I Hvad nu angaar det menneskelige Legeme, saa kan det vel ikke
- ligesom Ornen svinge sig op over Skyerne til e·t bestandig Roligheds
og Stilheds Sted, naar den lummervarme Luft omkring det forkyn-
der et sig neermende Uveir, eller naar dette allerede bryder ud med
alle sine Rædsler; men Menneskets Aand formaar dette, saa ofte,
sotn han kun for fuldt Alvor selv vil. Det er en barnlig- glad
Tanke, der i enhver Nød og Mangel, iForfolgelser og Bespottelser,
jordisk Ulykke og Dødsangest,·ligesom paa Dnevinger hæver os op


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:09 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/4/0079.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free