Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 26. Hvorfor skulde jeg forsage? - 27. Af Høiheden oprunden er
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
» 81—
i Sachsen, død 1776 som Archidiaeonus til Liibben i Nedre-Lausiz
skal blive fortalt ved en anden Leilighed.
27. Af Hoiheden oprunden er
En Morgenstjeruc klar og skjær.
Faa Sange i de gamle Sangboger har vel været til saadant
Anstød og Forargelse for vor Tid, der lider i saa høi en- Grad af
Afcærelse og Svækkelse i Kjærligheden til Gud og Brødrene, som den
ophøiet skjønne Himmelijcerlighedens Sang, hvis Begyndelseslinjer vi
har valgt til Overstrift over denne Fortælling Man har kaldt dens
Udtryk, som forøvrigt ere tagne af den Hellige Skrift, chvilket Scha-
melius paaviser) barnligt fjasende, man har forandret og forhurlet
dem, ja misforstaaet dem. Intet Under! thi kun Kjærligheden kan fatte
Kjærlighedens Sprog; for en kold Tilhører vil itke alene Barnets
ømme Sprog til, Moderen, men ogsaa Moderomhedens Sprog med
Hensyn til Diebarnet forekomme barnagtigt, fsasende og smagløst.
Om Digteren as hin herlige Himmelkjærlighedens og Himmel-
frvdens Sang, Philip Nikolai, fortæller man, at, da han, midt ,
under Bekymringers og Smerters Trængsel, paa en Formiddag havde
begyndt at digte Sangen, saa ganske var hensunken i salig Begei-
string, at han forglemte sin Middagsmad og først Kl. 3, efter San-
gens Fuldendelse, reiste sig op og gik ind til Familien. Og isand-
hed, denne af det udvortes Menneskes Nød og Død oprundne Him-
melsrvd i Kjærligheden til vor Frelser Jesus Christus mærker og sø-
. ler man i Sangen, naar man læser og synger den med den rette
s Hjertets Opfattelse. Det har vore Forfædre vel erkjendt; derfor var
s denne Psalme saavel i Glæde som i Sorg en af de tydske Menig-
; heders Yndlingssange baade i det 17de Aarhundrede og i Begyndel-
k sen af det 180e. Seerdeles gjerne pleiede man at synge denne ved
saadanne Menneskers Dødsseng, som i troende Kjærlighed til Forløse-
ren vandrede herfra, og meget ofte pleiede de Døende selv i deres
sidste Stund at forlange Afspngelse af hin Kjærlighedssang. Derfor
siger Krull i sin Erklæring om denne Sang (i Aaret 1659) navn-
lig om det sidste Vers i den: »Hvor mangt et himmeltorstigt Hjerte
slutter sit Levnet med dette Vers og sukker saaledes efter Jesus isin
sidste Dødsstund og bliver ogsaa snart efter hentet hjem herfra.« —
Af denne Grund omtales denne Sang saa ofte i de salig Fuldend-
tes Levnetsbeskrivelfer fra begge sde siosthenrundne Aarhundreder, at
derkun med Hensyn til faa andre Sange var saa mange Beretninger
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
