Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 28. Ak, bliv hos os, Herre Jesu Christ - 29. Af Dybsens Nød raaber jeg til dig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—91—
Hvad nu angaar»Forsatteren af den lille, kraftige Sang: »Ak
bliv hos os, Herre Jesu Christ«, Nieolans Selnecker, da var denne
Mand født i Aaret 1532 i Hersbruck ved Niirnberg var siden en
-af Melanchtons Disciple i Wittenberg, blev Professor i Jena og til-
sidst Superintendent i Leipzig. Hans Valgsprog var: ,,Min Frelse
staar alene i din Haand.« Han døde Aar 159!2.
29. Af Dybsens Nød raaber jeg til dig,
Herre Gud, vil du mig hern-
Denne ophøiede, gudskraftige, dybt af den Troendes Sjel frem-
gaaede og ligesaa dybt igjen paa samme indvirkende Psalme af den
salige Luther, har ei alene været en Ynglingssang for den salige
Johann Geng l af Sachsen, som denne Kurfyrste oftek har sunget
baade hjemme og i Feldtleiren, og med hvilken han tilsidst stille og
salig er hensovet (se No. 3), men denne Psalme har ogsaa til en-
hver Tidsalder i den evangeliske Kirke og paa alle Steder bevist sig
som et Vederkvægelsens Lægemiddel for Sjele, der vare fulde af
,,Bedrøvelsen efter Gud-C baade i Noden og i Døden. Dersom vi
skulde omtale alle de Tilfælde, hvori dette har kommet tilsyne, saa
vilde alene disse komme til at udgjøre en lille Bog for sig selv.
For dennegang udhæve vi blot et af disse Tilfælde, som vel kan
være mange,·men ikke alle Læsere bekjendt og som Sidestykke til den
forhen nævnte Beretning om Pastor Kiihze kan tjene til at vise, at-
saadanne aandige Styrkemidler, sont en god, christelig Sang frem-
byder-, i mange Tilfælde ogsaa kunne blive et legemligt Hjælpemiddel.
,,Jkke langt fra Joachimsdal«, saa fortæller den fromme Ma-
thesius, »befandt en adelig Frue sig under haarde Fødselsomstændig-
heder og flere Dages vedvarende Nød og Fare, efterat næsten alle
de Tilsiedeværende havde ladet Modet falde, —— da hun om Aftenen hørte
et stakkels Skolebarn foran Huset synge et Vers af ovennævnte Psal-
me, der lyder saa: »Skulde det end vare fra Morgenstund Og indtil
Aftens Ende, Da skulde mit Hjerte dog ingenlund’ Fortvivle eller
fra Dig sig vende.«—Denne Stemme lod Gud tone i den bedrø-
vede Kvindes Øren og Hjerte, og den Helligaand virkede derigjen-
nem paa hendes Sjel, saa at hun af Drengens Sang atter gjen-
vandt Mod og Trøst i sit Hjerte og sagde: »Lad os ei fortvivle eller
vende os fra ham! Gud tilsender os et af sine døbte Skoleborn og
formaner os, at vi ikke skulde aslade at vente paa Gud, omhjfhan end
nu forhaler Hjælpen. Lad os endnu engang banke paa og i Til-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
