Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - 31. Fra Gud vil jeg ei vige - 32. Ikke mer herneden
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—98—
.
om«Natten, i Drømme hjemfoger og tugter MenneskenesSjele, saa
at ogsaa en Drøm kan indeholde en meget kraftig Belærelse.
32. Ikke mer herneden,
Hisset ikke adskilt.
For en Moder, som saa ganske utrostelig og umaadelig græd
for sit elskelige, treaarige Drengebarn, som Døden havde frarevet
hende, kom, —saa fortalte man mig ofte i min Barndom-— den lille
Dreng engang om Natten i en Drøm, ifort en ganske vaad Skjorte,
og sagde: »Se, Moder, saa vaad gjør dn min Skjorte for mig ved
din altfor megen Græden og forstyrrer mig altid i min søde Søvnl«
——En anden Moder, som var en fattig gammel Enke, havde den
gode Gud i hendes eneste, nogle og tyve Aars gamle Søn frataget
hendes Alderdoms sidste Støtte og menneskelige Haab (det var Anna
Palisch), og for hende viste sig ogsaa en Aften, da hun atter midt
under Bøn og hjertelig Længsel efter sin kjære Søn ret inderlig
maatte græde, en Skikkelse med skjønt, glindsende Ansigt og sagde til
hende: ,,Kjære Moder, hvorfor græder J da saa længe? Jeg er
paa et godt Sted, og det gaar mig vel; ophor dermed og græmmes
ikke mere!« Og den stakkels gamle Moders Hjerte blev fra den
Stund af saa roligt og tilfreds, at hun ophørte med at græde og,
uden mere at sørge-, overlod sig til Ham, der««jo fra Barnsben
af havde trøstet og opretholdt hende rinder saa mangen en Nod, og
som ogsaa ligetil hendes Endeljgt har draget Omsorg for hende.
Saadanne Fortællinger, hvoraf det synes at fremgaa, at vore Kjære,
om de end ikke mere bo hernede blandt os i dette mangfoldige Jam-
merens Hjem, dog alligevel ei ’eresaa aldeles adskilte fra os, som
vi i vor Smerte formode, kunde jeg berette flere af, fornemmelig en,
der meget nær vedkommer mig selv, men dennegang skal jeg kun for-
tælle en Drom, som min kjære Generalmajor Bnrn havde efter sin
eneste Broders Død. « .
Andreas Burn, senerehen General-Major i den engelske Arme,
havde en eneste Broder, hvem han elskede som sin egen SjeL An-
dreas var netop efter en længere Fraværelse i Frankrige atter vendt
tilbage til sit Fædreland I Paris havde han daglig levet midt un-
der ,,den store Verdens-( Adspredelser og mange saakaldte Glæder og
havde der istedetfor det fromme, samvittighedsfulde Alvor, hvormed
han forhen havde tilbagelagt sit Christenlob, foretrulket hin »muntrere
Christendom-C der forekommer Verden som ,,meget velansteendig«, fordi
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
