Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Første Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
ikke mere ordret, men efter det Indtryk, som de har efterladt hos mig,
maa de have lydt paa det Nærmeste saaledes:
Se der, mit Barn, de hvide Blomster paa dette Træ. Af de
hvide Blomster bliver der nu snart ret skjønne, røde, søde Kirsebær;
disse skal mit Barn faa spise, og de ville smage ham meget godt.
Men i de hvide Blomster der sidde de smaa, brune Smaafugle,
Bierne (min salige Fader var en stor Ven af og pleiede med
Omhyggelighed sine Bier, af hvilke han besad en hel Del), og de spise sig
mætte paa den søde Honning, som er derinde i Blomsterne. De
stakkels Bier vare dygtig hungrige; thi de havde slet ingen Honning
mere i deres Hus; nu derimod have de Honning nok i alle
Blomster. Da du blev syg, laa her en kold Sne overalt i Haven. Nu
er Alt grønt, og se kuns der i dine Søstres lille Have de vakre
Blomster! Hvem er det vel, som har dannet Blomsterne? Jeg har ikke
dannet dem og Mama heller ikke. Deroppe, under den vakre, blaa
Himmel synger en lille Fugl, en Lærke. Se kuns, hvor smuk blaa
Himmelen er. Den lille Fugl synger: den kjære Gud har gjort det
Alt, Blomsterne paa Marken og Bierne og os Mennesker og
Lærken ogsaa, Altsammen har han gjort.
Du er et stakkels Barn og var meget syg. Se, du kan ei løbe
omkring i Haven, thi du siger, at det gjør ondt i dine Ben. Din
Fader bærer dig paa sine Arme, thi din Fader har dig kjær. Men
baade din Fader og din Mama og dine Søstre og dig, — os
Allesammen bærer den kjære Herre, vor Gud, paa sine Arme. Din
Fader ser du og Mama ogsaa, men den kjære Gud ikke. Men Han er
altid hos os og hører, hvad vi tale med hinanden, og ser paa, hvad
mit Barn gjør, og hvad jeg gjør. Men engang er Gud bleven seet
af ret mange Mennesker. Da blev Han (i sin Søn) født til
Verden som et lidet Barn, da sov Han med sin Moder i en mørk Stald,
men derude foran Stalden skinnede et klart Lys, og der sang
Englene en Sang for det lille Jesusbarm „Ære være Gud i det
Høieste, Fred paa Jorden og i Menneskene Guds Velbehagelighed,“ og
Hyrderne, som vogtede deres Smaakvæg paa Marken, hørte til
under Englenes Syngen. Siden har den kjære Herre Jesus, der dog
selv var Gud, som har skabt alle Mennesker, Blomster og Dyr,
leget sammen med andre Børn, da Han endnu var en liden Dreng,
ikke større, end du er. Sine Forældre var Han lydig, den kjære
Herre Jesus, Han gjorde det af Kjærlighed til dem. Han var
ogsaa den hele Dag igjennem stedse flittig og altid beskjæftiget med
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
