Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Anden Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—8—
alle hans Pilegrimsvandringer. Det var en Kjærlighed, der ikke
brugte mange Ord, men altid kun sagdei hendes Hjerte: ,,Her-re Jesu!
Jeg, din stakkels Tjenestekvinde, Vil ganske være din; her er jeg, led
mig ganske efter dit Velbehag.« For denne stille Sjel syntes Alt det,
som ligner Vrede, Had, ja al heftig Uvillie, at være ganske fremmed
og umuligt, og Nedskriveren af disse Linjer har endnu aldrig hørt
et haardt Ord gaa over hendes Læber; naar Faderen, i hvis Na-
tur der laa et stærkt Anlæg-til heftigt udbrussende Udtryk, underti-
den af menneskelig Svaghed mod hende udtalte et heftigt Ord, saa
taug hun stille som et Lam og lukkede ikke sin Mund op; hun træt-
tedes aldrig med Tjenerne eller Arbeidernez men med mildt Alvor
foreholdt hun dem, hvad Uret var; hun freldte aldrig nogen haard
Dom over noget fraværende Menneske og kunde heller aldrig hos
Andre lide en saadan Bedømmelse Og alligevel har vel kuns sjel-
den nogen anden Kone fundet saa megen villig Underkastelse og
Lydighed, saa megen Ærefrygt og Kjærlighed, som hun fandt blandt
alle sine Omgivelser. Mange raa Tjenere bleve under hendes Hus-
«holdning ganske snart renlige og gode og grebne af den Gudsfryg-
tens, Flidens og Ordenens Aand, som udgik fra denne Husmoder.
Vor kjære Herre har blandt sine Mennesker undertiden beredt sig
Kar, ved hvilke han kun vil gjøre vel og velsigne, men ikke straffe;
et saadant Kjærlighedens og Velsignelsens Kar var denne Moder.
Selv var hun ei istand til paa sædvanlig Maade at straffe os Børn,
men dette Straffeembede udøvede vor Fader paa en eftertrykkelig
·Maade; Moder derimod blev kuns bedrøvet og indadvendt i sig selv
ved vore gale Streger, og naar vi Børn mærkede dette, gjorde det
os mere ondt end vor Faders Tugt og Straf; thi vi havde hende
· saa kjær. Men da vi Born vare blevne større og havde voxet fra
de almindelige Straffe, udtalte Moder ianledning af begaaede Feil-
trin et eller andet Ord af saa eftertrykkelig, dybt indtrængende Art,
at Indtrykket deraf endnu staar« fast, medens disse gamle Børn al-
lerede vandre om med graat Haar; eller ogsaa saa hun paa os med
et Blik, hvori der laa en Kraft, der som en tro Vægter gik efter
os paa alle vore Veie og ligesom med en stærk Arm holdt os til-
bage fra det Onde.
Nedskriveren af disse Meddelelser kan endnu gjenkalde i sin Erin-
dring et saadant Blik, der har beskjæmmet ham dybere og endog i
dette Øieblik beskjæmmer ham dybere og mere inderligt end Alt, hvad
der nogensinde i Menneskenes Øine har gjort ham skamfuld og yd-
s
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
