Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Femte Fortælling - Sjette Fortælling
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—16·—
Min Fader sagde: »Se, du græder nu bitterlig, og heri gjør
du ret. Synden er bitter. Det viser Gudos ved den Straf, som
han har lagt paa Synden. Naar unge Børn har syndet, straffer
Gud dem ved deres Fædres Arm, forat de skulle tænke paa, hvor
bitter Synden er. Derhenne ved Uhrkassen staar min Stok; gaa
og bring mig den.« Jeg bragte ham Stokken og modtog af min
Faders Haand — den velfortjente Revselse. Om denne ellers saa
tunge og stærke Haand tugtede mig meget eller lidet, det ved jeg
ikke mere. Men saa meget ved jeg, at Straffen fra min Faders
Haand ikke gjorde mig saa ondt, som den Følelse, at jeg havde be-
drøvet min Gud og leiet for min Fader.
Denne Kathechismus-Eramen havde en dyb og lang Eftervirk- «
ning i min unge Sjel. Løgn syntes mig nu skammelig. For en
langRække af Aar gav Gud min unge Sjel en Oprigtighed, der
mangengang, naar jeg havde feilet, afvendte den tugtende Faders
kjære, tunge Haand, saa at han lagde Staven »Ve«« fra «sig og
sagde til mig: »Fordi du er saa oprigtig og samvittighedsfuld be-
skjender din Feil og angrer den, saa vil jeg for dennegang lade dig
slippe for Straffen.« «
Sjctte Fortælling
Henimod Slutningen af mit 7de Aar blev da mit inderlige
Ønske, at faa fe mig om i Verden og gjøre store Reiser, for nogen
Del tilfredsstillet, jeg fik først gjøre en Fodtur med den gamle
Ærindskone, sidenefter endogsaa i Vogn sammen med mine kjære
Forældre Neisen ifølge med Ærindskonen gik hele to Timers Vei
langt, til Apotheket i Waldenburg, til min Søster Christel.
Det var kort efter Juleferi«erne, at jeg paa en skjøn, klar, maa-
delig kold Vinterdag ifølge med den gamle Ærindskone, hvem min
kjære Moder havde medgivet gode Formaninger med Hensyn til mig
og ligeledes tilstrækkelige Levnetsmidler for os Begge, drog fra Præ-
stegaarden ud i det Frie. Min gamle Reifeledsagerske, der havde
en tung Kurv at bære, gik kun temmelig langsomt; jeg havde saa-
ledes Tid nok til ved Siden af Veien, der hvor Sneen laa dybest,
at gjøre Fodtrin i Sneen med mine nye Støvler; ogsaa havde jeg
tilstrækkelig god Anledning til at forsøge, om ikke den skistfaldne Sne,
naar jeg væltede mig i den, ligesaa godt blev hængende ved min
nye Kjole som ved de faa skjønt og hvidt overtrufne Træet Men
under dette sang jeg ogsaa med klar Stemme den skjønne Ju-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
