- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
23

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Syvende Reise

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



——23—·

Natten drømte min salige Bedstemoder, at der kom en alvorlig Mand,
»saaledes som man afbilder Luther,« hen til hende med det Spørgs-
maal, om hun ogsaa vidste, hvilket svært Ansvar for Gud saadanne
Forældre paadroge sig, som havde Sønner, i— hvis Hjerter Gud havde
givet Kraft og Lyst til at blive hans Ords og hans Evangeliums
Forkyndere, og som dog afholdt disse fra deres Kald? Om hun da
ikke havde læst hvad der stod om denne Sag i Fortalen til Luthers
lille Katechismus? — — Hun vaagner, men kan ikke faa ud af
sine Tanker den alvorlige Mands Ansigt og Ord. Nu havde hun,
saavidt hun vidste, endnu aldrig nogensinde læst Fortalen til Luthers
lille Katechismus, men hun vilde dog gjerne vide, om det, som den
alvorlige Mand havde foreholdt hende idromme af hin Bogs ogsaa
virkelig stod deri. Ved Frokosten siger hun da til min Fader:« ,,Chri-
stian Gottlob, ræk mig dog Luthers lille Katechismus.« Han tager
Bogen ned af Skabet og giver sin Moder den. Hun slaar op For-
talen og læser til sin Forundring følgende Sted: »Og mærkvel, hvilke
store Synder de (Øvrighed og Forældre) begaa, naar de ikke hjælpe
deres Børn i at uddanne dem til Præster, Prædikantere, Skribenter
o. s. v., at Gud vil skrækkelig straffe dem derfor, o. s. v.« Hun læ-
ser det endnu engang, giver saa Bogen tilbage og tier eftertænksom
stille. Sidenefter, da Sønnen er gaaen ud i Kramboden, samtaler
hun med Bedstefader. Og nogle faa Timer efter siger hun til min
kjære Fader: ,,.Christian Gottlob, tag frem dine Bøger og andre Sa-
ger, jeg vil gjøre din Vask og andre Klæder tilrette. Næste Thors-
dag afgaar der et Sendebud til Schneebergz did skal du ogsaa gaa
med ham, thi du skal nn studere. Din Fader tillader det, og jeg
tillader det ogsaa, og den kjære Herre Gud vil drage Omsorg for
det Nødvendige.« — Hvem kunde da vel være gladere, end min Fa-
der! Tiden indtil Thorsdag hengik snart, og ligesaa snart og ligesaa
muntert og skjønt hengik Aarene paa Skolen, hvor han saa ret af
Hjertens Lyst og af alle Kræfter kunde faa forberede sig til den kjære,
salige Gjerning, som han senerehen saa vel har; forestaaet og udøvet,
nemlig at vinde Sjele for sin Gud og Herre. «

Saa var jeg da nu i det kjære Schwarzenberg og saa der det
Hus, hvor min salige Bedstemoder havde levet. J Dalen derhenne
randt det brusende Vand forbi saa mangen en stor Sten, og man-
gen en lille Bæk løb ud i den« mørkladne Indfø, og ret godt kunde
jeg forestille mig, hvor nmuOt det maa have været efter min from-
. me salige Bedstemoders Død at gjenkjende de stakkels Skyldnerinder,

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0027.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free