- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
25

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reiseforteællinger - Ottende Fortælling

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.



—25—

vendte da den gode Gartner, i hvis Have vi alle ere Væxter-, for-
første Gang den Møie paa mig at tage mig bort fra min første
Jordbund, i hvilken jeg saa dybt og saa fast havde skudt mine unge
Rodder, og at overflytte mig i et andet Bed. Han ved bedst,· hvilke
Planter der have nodig oftere at flyttes fra et Jordsmon over i et
andet, forat de lidt efter lidt kunne aflægge deres vilde og giftige
Egenskaber og frembringe nogle velsmagende Frugter, eller forat den
uformelige Blomst kan blive veldannet og farverig og saaledes blive
Gartnerens Øie iil Velbehag. Mig har Han fra Barndommen af
meget ofte forflyttet og endnu i de senere Aar oftere gravet om og
forplantet den ufrugtbare Stamme.

Adstillelseri fra mine dyrebare Forældre, men dog især fra min
Moder, ved hvem mit ganske Herte hang»fast, gjorde mig saa ondt,
at jeg vel aldrig i hele mit Liv har havt en dybere og mere vedhol-
dende Sorg end i det første Aar af mit Ophold i L. Med Taarer
vaagnede jeg om Morgenen, med Taarer faldt jeg i Søvn om
Aftenen; jeg overlod mig til min Vemod, saa tit jeg var alene-;
Rigtignok var denne Sorgmodighed blot en saadan naturlig og
kjedelig, omtrent som Tilfældet er med et ungt, kaad Fol, som man
tager fra Moderen, men Gud har anvendt hin kjedelige Begyndelse
til noget Aandeligt. Ligesom det Fol, som man forer langt bort
fra Moderen, nu lærer at hente sin Næring umiddelbart fra vor
fælleds Moder, fra den gronnende Jord, saaledes lærte «min Sjel
rinder Adskillelsen fra det, som var mig det Kjæreste og Dyrebareste;
at holde sig til en anden evig Kjærlighed, der staar os nærmere end

nogen jordisk Moders Kjærlighed. Dengang lærte jeg forste Gang

med Kraft af ganske Hjerte at bede og saaledes at kjende Veien
til al sand Trostes og al aandelig Oplivelses Kilde, den Vei, som
jeg da ogsaa gjerne siden har gaaet, i Begyndelsen rigtignok kun
naar en sjelden udvortes Nod, men senerehen ogsaa naar den dag-
lige, indre Nod trykkede paa mig. ,

Mit Ophold i L. varedehenimod to Aar. Foruden hin Ho-
vedovelse i mit indre Liv, som jeg allerede har nævnt, bragte disse
Aar mig ogsaa mangfoldig Gevinst for hele mit ydre Liv. Hus-
holdningen hos min dyrebare, ved mangfoldig Nod og Smerte pro-
vede og fuldendte ældre Søster Wilhelmine og hendes Mand var
isandhed christelig; deres-B»krns Opdragelse skede i Frygt og Her-
rens Formaning. Derhosvar min kjære Svoger, hvis Minde jeg
velsigner med Kjærlighedens og Taknemmelighedens Taarer, en for-

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0029.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free