- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
60

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 3. En Faders Brev til sine Børn - 4. Et Brev fra den Samme

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

...60.—

tilbage, det tog Hungeren, og hvad der undgik Hungersdoden, det
fttrtcerede den Jld, der som et Mord sniger sig om i mine Ben.
Christen, du, som endnu staar ved Valget imellem Liv og Dod, imel-
lem Lys og Mørke, hold din Lysestage fast, at Dødens Nat ikke skal
overfalde dig ligesom mig.«

Mine evig dyrebare Born og Borneborn, dyrebare ikke blot i
en kjedelig Kjærlighed, men ogsaa i Herrens Kjærlighed! Hvad jeg
paa de stovede, golde Hoie nordensor Pera har talt med min Herre
og i Bonnen tilkjeempet mig, det kan jeg sorst da med dyb Boielse
udsige, naar mit hele Liv og Væsen er blevet en Lovsang efterat
Reise-i er tilendebragt, enten her paa Jorden eller histi Fredens
Land Hans kjære Haand stemmer nu Strengene, men Stemningen
gjør ondt.

Siden iforgaarsere vi nu efter en meget lykkelig Fart paa det
speilglatte Hav, komne forbi den gamle trojanske Kyst, siden ogsaa
forbi det herlige Lesbos og herhid til den endnu stedse ikke ganske
uddode anden Menighed af hine syv Menigheder, nemlig til det idet-
mindste af Navn, for en liden Del ogsaa i Virkeligheden christelige
Smyrna Jeg befinder mig her meget vel. Maaske besøger jeg Ephesus.

Nu, mine dyrebare Barn og Borneborns, Hjertet op i Hoidenl
Han, denForsie og den Sidste, der var dod og nu er bleven levende
Han give baade Eder og os at blive tro indtil Døden, paadet at Han, s
den Trofaste og Sanddtne, eftert sin rige Naades Maal, kan give baade
Eder og os Livsens Krone. Den kjære Moder hilser og velsignet
Eder. Hun har bevist mig megen opofrende Troskab paa dennel
Reise. Herren gjengjælde hende det baade i Tid og Evighed! Eders i
tro Fader og Bedstefader z-, zk .—·.-,



4. Et Brev fra den Samme.

slstabegyndtiVnds .l)den?6deOklbr. sent om Aftenen, (
——— sluttet i Sin tJrna den 2den Novl«r 18—3t3. s
Mine dyrebare Bornl »

Det er ikke Dusten as Cpptesskovene fra den nærliggende Dal,

der endnu bærer Navnet ,,Paradis, « og hvor, efter Svagnet Homer
skal have digtet sin Jliadez det er ikke det svalende Vindpust fra
Bjergegnen, der nu i nogle Dage saa underfuldt har styrtet mig, men
det er det Livsens Aandepust, der kom fra Herren, Han, som er min
Læge og min Frelser-. Min Sjel ophøiet Herren og skyder sig idet
varmende Lys, i hvis Straaler Han har stillet mig, thi Han har her

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0064.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free