Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 5. Af et Brev fra den samme Mand til hans Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
«—— 63 —
vare komne et Skridt laengere frem, forlode vi de osterrigfke.Lande,.
i hvilke vi havde nydt saa megen venlig Forekommenhed og Kjærlighed
Ligeoverfor Galaez tilbragte jeg for forste Gang en hel Dag
iblandt Tyrker eller rettere sagt i Nærheden af deres Hytter, i en
gronnende Oase paa Donaufletten. Her bad jeg- Herren om at give
os en lykkelig Reise over det sorte Hav, fornemmelig for min kjære
Hustroes Skyld, der var meget ængstelig for Soen, — og Gud bøn-
horte min Begjæring; dette ellers saa stemme, farlige Hav var, den-
gang vi feilede henover det,— faa stille og roligt, som man kun sjelden
vil finde det paa en saadan Tid af Aaret. Ved Solens Nedgang
havde vi forladt den stille Donaus Munding; i Løbet af Nat-
ten sbegvndte Skibets flingrende Bevægelse, Bolgernes Slag imod
Skibet og Vieggenes Knagen i vor Kabyt. Min kjære Kone, der
(ligefom ogsaa jng for forste Gang befandt sig paa et faa vidt
udstrakt, vildt Hav, havde hele Natten igjennem ingen Rolighed; den
ene Gang efter den anden krob hun ud af sin Koie og opover den
steile Kahyttrappe og faa fra Fordi-efter ud i den sljerneklare og slet
ikke stormende Nat. Jeg derimod sov meget rolig hele denneNatz
ved den uvante Gyngen var jeg tilmode, som om jeg havde været
fat tilbage i min tidligste Ungdom, da jeg laa i Vuggen, og en tro-
fast, elskende Moder vuggede mig. Laa jeg da iike ogsaa her i en
evig Forbarmers, en evig Ellioderljcerligheds beskyttende Arme! Hvad
stttlde jeg da grne sor! Men enosijondt jeg var fri for Frygt og
Forskrcekfelfe, indfandt dog Sofvgen sig om Morgenen, og den for-
lod mig forst, da det hurtigseilende Dampslib naaede Jndgangen til
det mere rolige Bosporus. Jeg tror ille at sige for meget, naar
jeg paastaae, at Bredderne omkring Bosporus hore til de smukkeste
Egne paa vor Jord; idetmindste har jeg aldrig i mit Liv feet no-
get saa Rigt, saa Yndigt og saa storartet Skjont som ’Bosporus’e3·
Omgivelser.
Naar jeg saa de luftige, straalende Bygninger imellem Figen-
I treeerne, Platanerne og Copresserne, var det for —1nig, som om mine
Barndomsdromme onr Feernes Guld- og Marnror-Palladser og om
den hele fortryllende-skjønne Verden i »Tnsind og En Nat« vare
gaaede i Opfyldelse; denne Orientens Pragt, som jeg endnu aldrig
havde seet, tog mine Øine tilfange. Fra vort Kammer i det høit-
beliggende Pera, hvor vi for Solens Nedgang holdt vort Indtog,
nod vi en ubeskrivelig herlig Udsigt udover Havnen og over en stor
Del af Staden Constantinopeld Udsigtens nærmere liggende For-·
l
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
