Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 5. Af et Brev fra den samme Mand til hans Søster
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—65—
Aar, før og efter hans Forvisning til Pathmos, og som en Olding
henimod 100 Aar er han hensoven i Ephesus. Der, hvor jeg ud-
hvilede under de gyldne Amaryller paa en tyrkisk Kirkegaard, i
hvis Nærhed vort Kassehus stod, der havde maaske hine Herren hel-
ligede Sjeles Fødder mangengang vandret. Beliggenheden af den
ligeover staaende hellige Johaniies’s Kirke csenerehen gik den over
til Moske og er nu henfalden i Ruiner) bringer os paa den For-
modning,— at den salige Apostels Bolig har lagt i denne for-henvæ-
rende Forstad til den gamle, pragtfulde By. I det gamle, i Rat-
ner forfaldne Ephesus’ s Theater, som engang gjenlod af de mange
Tusinders Raab: ,,Stor er de Ephesers Diana«, holdt min dyrebare
Jetter en inderlig rorende Bon
Paa en anden Reise fra Smyrna af besogte vi ogsaa det gamle
Sardes. Under disse Reiser, der altid maa foretages tilhest, tænkte
jeg ofte med hjertelig Taknemmelighed paa din kjære, dyrebare Mand
Det kom mig nu ret godt tilpas, at han havde oplært mig lidt i
Ridning, eftersom jeg ofte var bleven meget udmattet af de tyrkiske
Posthestes saakaldte Tartartrzav i en Time tilbagelægge de tre af
vore Mil. Nu turde jeg da vove at ombytte det mere langsomme
Muldyr, som jeg i Begyndelsen red paa, med en af de ædleste Heste,
jeg maaske nogentid har seet.
Fra Smyrna og herhen har den slemme Sirocovind ofte op-
holdt os. Vi lide endnu af den stærke Var,me hvortil vore uor-
diske. Legemer ikke kan vænne sig;’’ thi i Sammenligning med den
Solglod, som idag næsten bragte mig til at smelte hen i Sved, da
jeg gik opover imellem de blomstrende Safranmarker, er vore Host-
dages Hede kun som en kjølig Maidag. Dog jeg slutter idag for,
om Gud vil, fra Alrxandrien af at melde Dig vor lykkelige Ankomst
til den tredie Verdensdel.
Alexandrien, den 29de Novlm 1836.
Gud være lovetl Jforgaars leb vi ind i·denne Byes Havn.
Fem Vederkvaegelsens Dage havde ’vi tilbragt dels i Nærheden af,
dels paa det uforglemmelig vakre Rhodos, hvor Foraaret da netop
begyndte at komme til Liv eftersden overgaaede Foraarsregn, medens
Hoiene overkleedtes med blomstrende, duftende Planter, og i Oran-
( gehaverne og i Byens hele Omegn glimrede de modne Oranger i
de høie Træer lig Guld imellem Smaragder, og paa de hoie Pal-
metræer skinnede Dadlerne med gulagtig Fatte. Her sidde vi nu
35
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
