- Project Runeberg -  Aandelige Guldkorn nedlagte af Gud til Høst for Evigheden : Christelige Fortællinger og Levnetsbeskrivelser / Reisefortællinger og Reisebreve /
70

(1863) [MARC] Author: Gotthilf Heinrich von Schubert Translator: Ole Gabrielsen
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 7. En Husmoders Brev til sin Fader og sine Søskende

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

——70—

Timer-. Men da vi erkvndigede os herom, fik vi den Besked, at vi
om Natten slet ikke vare komne længere, og at vi for Modvind vaie
lobne ind imellem nogle smaa Øer. Jkke længe efter os ankom to
andre Skibe, der heller ikke kunde komme videre frem. Hele tre Dage
forbleve vi her, lod os daglig sætte over til Landbredden, hvor vi
befandt os ganske vel; de yngre Herrer fandt sig smukke Stene, og
alle fandt vi os smukke Blomster og Sødvr. Myrtetrwet stod der
med sine Frugter-. Hhazinther, Nareisser og en net Arum blomstrede her.

Den 10oe fik vi god Vind, snart vare vi komne forbi Chios og -

mange andre Øer og mente nu snart at skulle komme til Rhodos:
den sidste store O foran den vide Havstreekning, som man derfra endnu
havde at passere, førend man naaede LEghptem «Om Natten reiste
der sig en stærk Storm; Seilene toges ind, og Kapitainen kom ned
til os i Kahhtten og sagde: at han kun med stor Fare kunde bringe
os til Pathmos. Min Mandopgav nu dette, og Stormen lagde sig,
saasnart -vi vel vare komne ud fra disse smaa Oct. Skibet skjød saa
liden Fart, at vi ikke førend den 13de fik Rhodos isigte. Alle glæ-
dede sig til at faa stige iland endnu engang, førend det bar løs paa
det vilde Hav. Men Strømmen var saa stærk, og Vinden saa svag,
at vi den hele Tid gik mere tilbage igjen, og endelig maatte vi i
Løbet af Natten løbe ind til Oen Symi i en liden Havn der, i
Nærheden af en lille By tæt ved et Bjerg. Der fik vi da ogsaa
snart høre, at vi maatte holde Kvarantaine og ikke gaa ind i Byen;
men dog lod vi os sætte iland paa et ubeboet Sted og fordrev«Ti-
den der paa samme Vis som paa hin lille O, ved hvilken vi tidli-
gere havde landet. Her fandt vi ogsaa i skjønneste Blomstriug den

Slags Crokns, af hvilken man faar Safran. Tre Dage hengik da »

atter igjen paa dette Sted, men vi takkede dog Gud derfor, thi der

havde reist sig en saadan Storm, at Skibet kom i meget stærk Bevæ-

gelse — selv i denne vor meget godt omheguede Bugt; dertilmed ly-
nede det ogsaa meget.

Nu kom atter Nordenvinden, og det gik igjen afsted til Rhodos,
ja endog forbi denne O. Men snart fik ogsaa dette Ende; vi kryd-
sede snart frem og snart tilbage, szsik se Rhodos fra alle Sider og
.kunde dog ikke komme i Havn. Brændinsgen var saa stærk, at Bøl-
gerne slog imod vort Skib, som om det tordnede· Allesammen var
svge, og min stakkels Mand var saa elendig, at jeg i min Nod selv
ikke mere vidste, hvad jeg skulde gjøre Under saadanne Omstændig-
heder lærer man, hvad det vil sige: at bede. Disse Dage vil jeg al-


<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:33:13 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/guldkorn/5/0074.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free