Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Reisebreve - 16. En Husmoders Brev til sin Veninde
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
—99·—
gen henimod Morgenen som en sin Regn, saa at alle vore Sager-
vare ganske vaade, og ved Siden deraf vedvarede endnu den kolde-
Vind. Vort andet Nattekvarter maatte vi opslaa ved en muntert-·
rislende Bæk, ved Siden af hvilken der stod mange Bomuldsplan-—
tager; ogsaa der var meget fugtigt og koldt. Vi blev Alle mer
eller mindre upasselige, og mente Allesammen, at" det vilde have
været lettere og bedre at’ reise i en- Orken end her. Jo nærmere
vi kom til Damaskus, desto frugtbarere blev Egnen, og Frugtha-
verne og Olietræsplantagerne strække sig flere Mile vidt ifoens
Omegn. · Man har virkelig et herligt Syn ned fra et Bjerg der,
naar-smaa i en saa stor Omkreds see Træernes friske Gront ogi
-Midten den smukke Stad.
Den 28de April kom vi til Damaskus. Vi Damer turde ikke:
strax komme ind i Klostret, men fik et. Værelse i et andet Hus. Men;
hervar der en saadan Mængde «Væggelns, at vi. allerede en Times
Tid efter maatte flytte derfra og hen til en gift; græsk Geistlig, hos–
hvem der var meget smukt. Spise og Drikke erholdt vi i rigelig
iMængde fra Klostret. Byen behagede mig ikke- synderlig, men.
Folkenes Flid og Virksomhed gjorde et godt Indtryk paa mig. Det
var for mig, som orn jeg- befandt mig i en Fasbrilstad, hvor baade
Ung og Gannnel ere vante til Flid. Nogle Steder saa man dem
! arbeide i Silke, andre Steder i Bomuldz saavel Børn som- Vorne
sidde ved Vævstolen og forfærdige de skjønneste Taler.
Fra Damaskes reiste vi over Baalbek og besaa de skjønne og.
ljcempemæsssige Nuiner af gammel«Herlighedz aldrig har jeg, seet no-
get saa Storartet. J Baalbek saa-vi det snedcekte Libanon ganske
i Nærheden, og Kulden derfra var ret folelig·. Tanken om, at vi.
skulle overnatte deroppe ved Sneen, faldt mig for min Mands Skyld
meget tung; vi tænkte paa den lange Svreise, og hvor sørgeligt det-
vilde blive, dersom min Mand skulde lades syg efter paa Skibet.
Desuden var Hr. F. og Frøken v. W. saa sygt-, at de ikke saa sig
istand til at tage Del i den besværlige Reise hen til Cederne. Saa-
ledes blev der da endelig taget den Beslutning, at blot Johannes
og De. E. skulde gaa op til Cederne i Følge med Hr. M., og at vi
Andre skulde gaa den nærmeste Vei herhen, og saaledes skede detda
ogsaa. De tre unge Herrer kom nogle Dages Tid efter os herhen,
meget vel tilmode; de vare blevne meget venligt modtagne og bevare-
tede hos de maronitiske Drnsers Fyrste. ·
Efter Askeisen fra Baalbek hvilede vi Andre endnu engang ud
er-
O
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
