Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
somhelst som fandtes i den anden Ende af Lænken, hvilket viste sig
at være en Kugle, halvt af Sølv, halvt af et gjennemsigtigt Metal;
thi på den gjennemsigtige Side så vi visse underlige Figurer
tegnede i en Ring, og vi tænkte, at vi kunde tage på dem, men fandt
vore Fingre stansede af denne klare Substans. Han satte denne
Maskine for vore Øren, og den frembragte en Støj, som lignede en
Kvern. Vi formoder, at det enten er et ubekjendt Dyr eller den
Gud, han dyrker; men vi er mest tilbøjelige til at antage det sidste,
da han forsikrede os (dersom vi forstod ham ret; thi han udtrykte
sig meget ufuldkomment), at han sjelden foretog sig noget uden at
rådføre sig med det. Han kaldte det sit Orakel og sagde, at det
viste ham Tiden for enhver Handling i hans Liv[1]. Af den venstre
Urlomme udtog han et Net, som næsten var stort nok for en Fisker;
men han fik det åbnet og lukket som en Pung, og det tjente ham
til dette Øiemed; vi fandt deri flere massive Stykker gult Metal, som,
hvis de er virkeligt Guld, må være af umådelig Værdi.
„Efterat vi således ifølge Deres Majestæts Befaling nøjagtigt
havde undersøgt alle hans Lommer, bemærkede vi et Bælte rundt
Livet på ham af et umådelig stort Dyrs Hud, fra hvilket der på
venstre Side hang ned et Sværd på syv Mands Længde, og på
højre Side en Sæk eller Pung, delt i to Celler, hver Celle istand til
at rumme tre af Deres Majestæts Undersåtter. I en af disse Celler
var der flere Glober eller Kugler af et særdeles tungt Metal, omtrent
så store som vore Hoveder, og der udfordredes en stærk Hånd til at
løfte dem; den anden Celle indeholdt en Hob sorte Korn, men af
ringe Størrelse og Vægt, for vi kunde holde over femti af dem i vor
flade Hånd.
„Dette er den nøjagtige Fortegnelse over, hvad vi fandt på
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>