Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
havde Guftav været Ven og Vekjendt i Upfata. Ttlstdst
vakte han dog Mistanke. Hr. Jons Hustru overraskede
dem engang, da Gustav vadskede fig. „Hvorfor ftaaer
J saaledes og holder Haandklæde sor ham^"
spurgte hun Hr. Jon. „Det kommer Jer ikke ved,"
fvarede denne, men besluttede stra^ at føge et slkkrere
Tit-flugtssted for Gustav, og fendte ham derfor tit
Kronfkyt-teu etler, fom det da hed, til Kronens Dyrkarl Svend
Elfsføn i Jfata, et Stykke fra Sværdfjø Kirke. Knapt
var attigevet Gustav kommet did, førend nogte af
Fog-dens Udsendinge traadte ind i Stuen; thi de havde faaet
Nys om, hvilken Vei han havde taget. Svend Etfsføns
Hustru holdt just paa at bage Vrød i Ovnen. Gustav
stod ved Sideu og varmede fig, da Speiderne traadte ind
og begyndte at fpørge og tate om Flygtningen. For at
betage dem at Mistanke optøftede Hustruen sln
Vrød-spade og gav Gustav dermed et dygtigt Stag over
Ryg-gen. „Hvi ftaaer dn her," fagde hun, „og gaber
paa de Fremmede^ Har du atdrig feet Folk for^
Vak dig ftra^ ud i Laden og tærfkl" Han
tra-skede ud af Stuen; men Speiderne kunde aldrig troe,
at det var den stolte Hr. Gustav, fom Vondekonen turde
haandtere paa faadau Vis, og gik derfra, da de
Jngen-tiug havde kunnet sinde. Svend Etfsføn anfaa altigevet
Gustav ei før sikker nok i Jsala. Hall skjulte ham i et
stort Halmtæs og kjørte det opover de øde Skove. Snart
mødte han nogle af Danskernes Udfendinge. Disfe havde
Mistanke til Vonden og stak stne Spyd nogle Gange
gjennem Halmlæsfet. En af Spidferne rifpede ogsaa
Gustav i Venet, men han taug og laa urørlig.
Dan-skerne mærkede Jntet og lod Svend Elfsføn kjøre videre.
Snart faa denne, at der begyndte at rinde Vlod af
Halm-læsfet, fom farvede Sneen; thi Guftav var bleven saaret
ved en Aare. Svend frygtede, at Vlodet fkulde røbe dem;
han tog derfor frem sln Kniv og skar Hesten et dybt Hul
i Venet, og skyldte slden paa dettes naar Nogen spurgte
efter Aarsagen tit det rindende Vlod. Tilsidst overgav
han Gustav tit Kronstytterne Veer og Mats Otofsfønner
i Marnæs, en Landsby, beliggende høit oppe i Fmfkoven
ei tangt fra Grændfen metlem Sværdfjø, Lekfands øg
Vjuraas Sogne. Men ikke engang der troede de ham
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
