- Project Runeberg -  Gustav Vasas historie /
182

(1856) [MARC] Author: Anders Fryxell With: Michael Birkeland
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

230

Søsteren Etifabet skulde blive heudes Efterfølgerjke paa
Tronen. Maria betragtede Elisabet med Mistro og
Hadskhed, faa at denne sidste maatte leve tigesom i et
Fængfel paa et afsides Slot; men endog herfra spredte
fig videnom hendes Rygte og Verømmelfe ikke faa meget
fot Skjønhed, fom meget mere Forstand, Knndskaber og
Dyd. Mange blandt Europas Fyrfter kastede sine Vlikke
paa en saadan Arving til et saadant Rige, og der var
ingen Mangel paa hoie Friere. Vlandt dem var ogsaa

Vtins Erik. Hans Lærer Dionystns Veurreus, fom med
den reformerte Etifabet vilde indføre hendes Religion,

førte ham først paa denne Tanke; den nnge Herres egen

Vegjærlighed efter Nydelfe øg ære bragte ham til at
holde fast ved den. Hans ^ Jndbildniugskraft lokkedes

nemlig baade ved overdrevne Skildringer af Elisabets
yndigheder og ved Tanken om at blive Konge over tvende
Riger, og med Heftighed og Jver begjærede han Faderens
Vifald tll dette Forehavende. Den Gamle misbilligede
Forflaget. Om ogfaa, fagde ham Erik faaer Etifabet,
hvilket jeg dog ikke troer, faa tnrde det være
begge Riger mere til Skade end til Gavn. Men
Erik var heri faa yderft stivsindig og heftig, at Gnftav
tilsidst maatte give efter, og Stænderne gave da ogfaa
fnart stt Vifald. Forst blev Dionysins Venrreus og
siden Sten Eriksson Lejonhufvud sendt til England.
Elisabet svarede i Vegyndelfen undvigende, men siden
talte hnn om, at hun ansaa det for lykkeligst bestandig
at leve ugift. Med dette Snar kom Sten Eriksson
til-bage, og Gustav vilde ei mere høre tale om denne Sag.
Jmidlertid døde Dronning Maria i England, hg

Elisabet besteg da Tronen. Eriks ærgjerrighed blev
herved endmere optændt. For at klsnne frie til en Dron-

uiug med jtorre Fremgang antog han fra denne ^id
Ti-telen Arvekonge. Hans fortrotlge Diollyfllls, fom var
bleven tilbage i London, levede der med stor Stads og
holdt aabent Taffel paa Eriks Vekoftning. Venrrens
føgte bestandig Anledning til at tale med Dronningen
om sln Herres Sag; og alle venlige Ord, fom den flne

Elisabet nn og da lod ifalde, opsnappedes af Venrrens,
fammellfattes hg berettedes for Erik fom nfvigelige Ve-

vifer paa hendes Tilhoielighed. Denne ndvirkede i fin

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sun Dec 10 05:39:29 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gvhist/0230.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free