Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
183
lettroende Glæde, at nye Sendebud udruftedes. Gustav
Roos, Karl Gera og Karl de Mølmay reijte afsked. Erik
havde Mistcluke om, at Vroderen Jøhan af Avind
mod-arbeidede dette Giftermaal; men tvertimod. Johan billigede
det i hoi Grad. Han gjorde Alt for at overtale Faderen
til at give jtt Samtykke, og reiste selv til England i
dette stn Vroders ærinde. Man har Mistanke hm, at
den flue Johan gjerue havde feet Erik heftige Englands
Trone, for at han felv fiden faa meget lettere kllnde
svinge fig op paa den fvenfke. Høist ugserne vilde Guskav
sende fm mesk elskede Søn fra^ flg , men den Gamles
Vetænkfømhed maatte vige for yugllngernes Jver. Johan
udruskedes paa det Kostbareske og afreiske i Septbr.^ 559.
Til deune Sorg kom ogfaa den ikke ringe Ubehagelighed
for Kong Gustav, at han nødtes til at udbetale saa store
Vengefummer; thi disfe Frierreifer gjorde dybe Hut i
Hr. Efkits Gemak. Vekoftningerue, der i flg felv vare
ftore nok, forøgedes ikke lidet ved Eriks Ubetænkfomhed.
Forledet af Veurreus^s Vreve, ansaa han Giftermaalet
faa sikkert, at han i Holland bestillede 100 overmaade
prægtige og kofthare Klædninger til Vryllnppet.
Da Johan kom til London, blev han paa det bedste
modtaget af Elifabet, men knude ikke erholde noget
be-skemt Svar af hende. Snart talte hnn om sin
Utilbøie-lighed til at gifte flg, fnart om hvor vanskeligt det var
at gifte Ug med hen, man ei havde feet. Om Eriks
fortræffelige Egenskaber yttrede hun fig dog altid med
høie Lovtaler og priste Ug lykkelig ved as erholde en
faadan Herre, om hnn nogensinde skulde formæle sig.
De fvenfke Sendebud fore ntl tilbage, det ene efter det
andet, llden at vide nogen Vesked. Efter Hjemkomsten
kaldtes de først til Erik at aflægge Regnfkab, og han
foreskrev dem, hvad de Uden fkulde fortie^ eller berette for
Kongen, hans Fader. Vaa denne Vis føgte Erik at føre
den Gamle bag Lyfet, flg fetv til største Skade. Det
lykkedes dog ikke længe. Snart kom der Vreve fra
Eli-fabet baade til Erik og tit Gnstav; begge flnttede med
den Erklæring, at hnn stedse vitde teve tlgift; desfornden
bad hnn særskilt Guskav fom eu høit øptyft Herre
at foge eu anden Vrlld for fin Søn. Gnftav faa
nu tydeligt, at der ei var noget mere at gjøre derved,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
