Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Sidor ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
189
Den 14de August tog Erik Afsked med Un Fader
for at tiltræde Reifen. Dell Gamte formaaede ei at føtge
ham ned af Stottet; men da Kanonernes Torden en
Stllnd efter forkyndte Eriks Afreife, fatdt Faderen i
faa-dan Angest, at han søtte sig ilde. Sorgen og Sygdom^
men forøgedes Dagen efter, da Grev Johan af
Ojtfris-tand maatte, fom før omtatt, tor hete Hoffet aflægge Ed
paa Un og Vrinfesfe Eeeilias Ufkytdighed. Den Gamle
kuude ei bære Alt dette; han tagde fig om Eftermiddagen
tilfengs. Det blev hans Dodsfeng. Sygdommen var i
Vegyndelfen lig den, han nys før havde havt, men
til-tog fnart og kunde ikke dæmpes. Dell ^5de Allguft lod
han kalde for flg Sønnerne Johan, Magnus og Karl.
Han formanede dem til Euighed og paamiudede hem om,
hvorledes Søunerne efter Magnns Ladulaas ved
indbyr-des Avind havde voldt Rigets Ulykke og Kongehnfets
Fald. „Vikle J," fagde ham „beholde Kronen t
Eders Slægt, faa fkulle J ogfaa ære og lyde
ham, fom bærer den, og alttd fremme
hheran-dres Vedfte."
Kongens Læge Le Valu var i Vegyndelfen borte.
Skriftefaderen, Magisker Johannes, tilkaldtes og begyndte
med en lang Formalling om Taalmodighed. Kongen
af-brød ham og hegjærede i dets Sted Lægemiddel for
en fyg Mave og et brændende Hoved. Magister
Johannes greb flg an, faa godt han kunde, men
forgjæ-ves. Snart kom Le Valu, men ogfaa hans Hjælp var
frugteslos. Guftav felv skjæmtede faaledes over deres
Anftrengetfer, at de Nærværende maatte lee. Under sin
Sygdom var han ellers luuefuld og ofte meget vanskelig.
Engang, da Hertug Magnus, fom var eu godslig men
ubetydelig yngling, kom ind, fagde han. „Du et mig
kjær, du har aldrig fortørnet mig." Han klagede
engang over, at endog hans Vørn fkyede ham.
Drøn-ningen fvarede da. „Tal ikke faa, Herre. De vilde
gjerne være her, men Eders Naade fortørnes
ftran øg tiltaler dem faa haardt, at de med
Taarer frygte for ei at knnne være fin Fader
tillags." Han havde tidtigere, inden Sygdommen
tit-tog, fetv foreskrevet, paa hvad Maade Magisker Johannes
skulde berede ham til Døden. Den ^3de September btev
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
