- Project Runeberg -  Gymnadenia /
335

(1929) [MARC] Author: Sigrid Undset
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - II - III

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.

335
«—«— hører du, Paul, det er saa sent — ikveld maa
det være en bitte liten historie. — »
Da han kom ned, sat Berit allerede ved bordet inde
i spisestuen — hun læste avisen, mens hun ventet.
«Det er da leit at Lillemor skal være blit saa for
kjølet —>
«Uf ja, jeg haaber ikke det er noget — vil du ha
theen din med det samme?»
Hun hadde haaret hængende i fletter nedpaa brystet
og et sølvbaand bundet om panden. Det skulde vist
bety enslags morgenkjole, den der sølvblomstrede vio
lette slobrokken hun hadde paa — den saa noksaa
teatralsk ut —.
Hun puttet sin arm indunder hans, da de gik til
bake til stuen:
«Uf jeg synes altsaa at Henrik kunde blit hjemme
naar ikke jeg orket bli med — kan du skjønne han
skal behøve at fly til disse slegtningerne sent og tidlig —.»
«Han fylder jo sytti aar idag da — det er billede
og alting i aviserne —.»
«Og imorgen vil han bli med Hauan indover — i
dette grusomme veiret! og bli borte over søndagen.
Skal du og være med — ?»
«Ja jeg hadde da tænkt det —.»
«Du — nei sæt dig hit da. Du Paul, — du er
da min ven — ?»
«Ja selvfølgelig.»
«Si mig — tror du det er let at være mig —»
hun grep hans haand nede i det hvite skindet, heldet
sig bakover mot hodegjerdets silkeputer. «Tror du det
er saa let at være mig bestandig ? Naar man som
mig har været vant til at leve midt oppe i alting ute
i de store byene i Europa — det er ikke det at jeg
vil paastaa, det er det bedste eller det værdifuldeste
livet i og for sig altid, men det var nu altsaa blit mi t
liv, mit eget liv — og saa bli omplantet til en liten
provinsby helt oppe under Nordpolen næsten. Og saa
lar Henrik mig bli sittende alene hjemme med det lille

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Fri Jan 24 21:27:37 2025 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/gymnadenia/0339.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free