Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander den store - Alexander den første, Pawlowitsch - Alexander den anden Nikolajewitsch - Alexander. — Alexander, Johan den første (Fyrste af Rumænien). — Alexander, Karageorgewitsch (Fyrste af Serbien). — Alexander (Storfyrst-Tronfølger i Rusland)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander
blev dræbt af en Forræder blandt sine egne Folk.
Efterat Alexander havde overskredet Indus og
beseiret den indiske Konge Porus, maatte han ved
Hydaspes vende om, da hans Hær negtede at følge
ham længer. Hans store Aand vilde sammensmelte
disse vidtstrakte og forskjellige Lande til et
Verdensrige. Men Døden overraskede ham i hans 33te
Aar, netop som han stod i Begreb med at
organisere sit umaadelige Rige. Ved hans Død var
der ingen, der magtede at tage den store Arv i
Besiddelse. Hans mest fremragende Generaler
bemægtigede sig hver sit Stykke af Riget og førte
siden langvartge og ødelæggende Krige med
hverandre. Alexanders Verk fik dog en stor og varig
Betydning for Civilisationen. De Byer, han paa
sine Tog med Geniets Klarsyn havde anlagt, blev
Plantestæder for materiel og aandelig Udvikling i
stor Udstrækning — saaledes Alexandria i
Ægypten — ; Østen og Vesten traadte fra nu af i en
stadig og frugtbar Forbindelse med hinanden, nye
Lande og Produkter opdagedes og gjordes
frugtbringende baade for det almindelige Samkvem
mellem Nationerne og for Videnskaben; de
umaadelige Skatte af ædle Metaller, der var ophobede
i de persiske Byer, kastedes ud paa
Verdensmarkedet og lettede den almindelige Omsætning, og
endelig, hvad der var det vigtigste af alt, græsk
Sprog og Kultur groede i Fodsporene efter
Alexanders Soldater. Medens saaledes Alexander paa
den ene Side tilintetgjorde Grækenlands sidste
Rest af Selvstændighed, tog han paa den anden
Side det rige Kulturens Frø, dette lille Land
havde udviklet, i sin stærke Haand og saaede det
ud over al Verden. Derved blev Landene
omkring Middelhavet ogsaa forberedte til
Kristendommens Modtagelse i Tidens Fylde.
Alexander den første, Pawlowitsch, Keiser
af Rusland, Søn af Keiser Paul den første, f.
1777, kom tidlig (24de Marts 1801, efterat hans
Fader var myrdet) paa Tronen. Han gjorde
meget for at hæve Rusland i Kultur og stille det
ved Siden af de andre europæiske Kulturlande.
Talrige Presteseminarer, Gymnasier og
Elementærskoler blev under ham dels oprettede, dels bedre
ordnede og udstyrede. Han befordrede Kunst og
Videnskab ved Anlæggelse af Samlinger og
Bibliotheker, ophævede Livegenskabet i Esthland,
Lifland og Kurland og søgte at have Industri og
Handel. I Henseende til den udenrigske Politik
gik hans Bestræbelser ud paa at opnaa Ruslands
Overlegenhed over Europas østlige Halvdel. 1805
sluttede han sig til Forbundet mod Frankrige,
kjæmpede i Slaget ved Austerlitz og kom 1807
Preussen tilhjelp. I Tilsit lod han sig imidlertid
af Napoleon den første vinde for en Deling af
Herredømmet over Europa, gav sin Ven Fredrik
Vilhelm den tredie af Preussen til Pris for
Seierherrens Overmod og begyndte efter
Sammenkomsten med Napoleon i Erfurt 1808 at bemagtige
sig Finland og Donaulandene. Napoleons
Herskesyge, Trykket af Kontinentalsystemet samt
Oldenburgs Besættelse af Franskmændene gjorde dog
Ende paa Venskabet og bevirkede Ophævelsen af
Delingsalliansen, og Napoleons ulykkelige Tog til
Rusland 1812 førte atter til et nærmere Forbund
med Preussen. Under de forbundne Magters Krig
mod Napoleon var Alexanders Indflydelse den
mægtigste saavel paa Krigsoperationerne som paa
Alexander
Ordningen af Statsforholdene. Alexanders
Tilbøielighed til Grublen i aandelige Ting
(Mysticisme) bevirkede, at den fromme Sværmerske
Fru von Krüdener fik stor Indflydelse paa ham,
og førte til Stiftelsen af den Hellige Allianse
mellem Rusland, Østerrige og Preussen, der i
lang Tid trælbandt Europa, men sprængtes endelig
fuldstændig ved Krimkrigen 1854. Skræmt ved
Frihedsbevægelsen i Rusland slog Alexander ind paa
Reaktionens Vei, og denne hans nye Retning blev
fulgt af hele Europa. Alexander døde i Taganrog
den 1ste December 1825. Hans Ægteskab var
barnløst, hvorfor hans Broder Nikolaus fulgte
ham paa Tronen.
Alexander den anden Nikolajewitsch, ældste
Søn af Keiser Nikolaus, f. 1818, besteg Tronen
1855, sluttede efter Sebastopols Fald Freden til
Paris (1856) og begyndte strax at iverksætte
omfangsrige Reformer. Ophævelsen af Livegenskabet
(1863), Armeens Omordning og en Reform i
Retsvæsenet fulgte hurtig efter hinanden. Frisindede
Reformer i Undervisningsvæsenet og paa
Folkeoplysningens Omraade kom ikke til Udførelse paa
Grund af Nihilismens Indtrængen i de høiere
Skoler og Universiteterne og deraf følgende
Udskeielser. Derimod tog Handel og Industri ved
Forbedring af Samfærdselsmidlerne i Landets
Indre et stort Opsving. Storartede
Jernbaneanlæg har betydelig fremmet Rigets materielle
Udvikling. Enslags Selvbestemmelsesret i
kommunale Anliggender, der blev givet 1864, har
været det første Skridt til Ophævelse af den hidtil
værende Samling af al Magt hos Regjeringen.
Traktater med Kina, der sikrede Besiddelsen af
Amurlandet, forøgede Ruslands Indflydelse i Østen,
og store Erobringer har udvidet dets Landomraade
i Mellemasien. I 1858 underlastede Størstedelen
af de kaukasiske Bjergboere sig, efterat deres
Fyrste Schamyl var tagen tilfange. I Preussens
Krig med Østerrige 1866 og med Frankrige 1870
holdt Rusland sig rolig og lagde ingen Hindringer
iveien for Preussens Fremgang. 1 1872 stiftedes
Trekeiserforbundet mellem Alexander og Keiserne
af Tyskland og Østerrige, men det blev snart uden
Betydning. De Indskrænkninger og Forpligtelser,
Alexander havde været nødt til at underkaste sig
efter Krimkrigen ved Pariserfreden, brød han for
en væsentlig Del i 1871, og optog 1876 det
tyrkiske Spørgsmaal ved at erklære Tyrkiet Krig,
hvorved han haabede at tvinge dette Land til at
indgaa vaa hans Fordringer og Ønsker. Denne
Krig, der førtes til Begyndelsen af 1878 med
afvexlende Held, endte ved Freden til San Stefano
med store Ofre for Tyrkiet, der maatte afstaa
til Rusland betydelige Landstrækninger og betale
en stor Sum i Krigsomkostninger samt anerkjende
Ruslands Indflydelse med Hensyn til Ordningen
af flere af dets Provinser og de Kristnes
Stilling i Tyrkiet. Denne Fred vilde have knækket
Tyrkiet og givet Rusland en farlig Overvegt i
Europa, hvorfor England med Kraft satte sig
mod dens Udførelse og bevirkede en Sammenkomst
i Berlin af Befuldmægtigede fra Stormagterne
(Berlinerkongressen), hvilken i vigtige Punkter
forandrede Fredsbetingelserne.
Alexander, 1) Johan den første, Fyrste af
Rumænien, f. 1820, d. 1873 i Tyskland,
styrtedes fra Tronen 1866 paa Grund af sine
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
