Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Alexander. — Alexander, Johan den første (Fyrste af Rumænien). — Alexander, Karageorgewitsch (Fyrste af Serbien). — Alexander (Storfyrst-Tronfølger i Rusland) - Alexander (Paver). — Alexander den sjette Borgia, se forøvrigt Artikelen Borgia - Alexander (Patriark) - Alexander (Filosof) - Alexander fra Hales, kaldtes den „Ugjendrivelige“ - Alexander Newsky - Alexander Severus - Alexander, James Edward - Alexanderbad - Alexandersagn - Alexanderslaget - Alexandra (Prinsesse af Danmark) - Alexandraland - Alexandrette (Skanderun) - Alexadria - Alexandriner - Alexandrinske Bibeloversættelse - Alexandrinske Bibliothek - Alexandrinske Codex - Alexandrinsk Literatur. — Alexandrinske Skole - Alexandrinske Tidsalder - Alexandropol (Gunri) - Alexandrow - Alexandrowsk - Alexei Michailowitsch (Czar) - Alexei Petrowitsch (Peter den stores Søn) - Alexianere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
Alexander
Bestræbelser for at skaffe sig Enevoldsmagt. 2)
Alexander, Karageorgewitsch, Fyrste af
Serbien, f. 1806, valgt til Fyrste 1843, flygtede og
afsattes 1858, dømtes til strengt Fængsel 1871
for Deltagelse i Mordet paa Michael
Obrenowitsch. 3) Alexander, Storfyrst-Tronfølger i
Rusland, f. 1845, gift med Prinsesse Dagmar
af Danmark, kommanderede 1877 et Armékorps
mod Tyrkerne.
Alexander, Navn paa 8 Paver, blandt hvilke
den berygtede Alexander den sjette Borgia
(1492—1503), en af de mest lastefulde og
foragtelige Fyrster, som har levet. Se forøvrigt
Artikelen Borgia.
Alexander, Patriark i Alexandria 313—26,
Modstander af Arius paa Kirkeforsamlingen i
Nicæa 325.
Alexander, Filosof fra Aphrodisias i Karien,
lærte i Athen 198—211 e. Kr., berømt som
Fortolker af Aristoteles.
Alexander fra Hales, Franciskanermunk i
Hales i England, fra 1222 Lærer i Paris, kaldtes
den „Ugjendrivelige“, død 1245.
Alexander Newsky, russisk Nationalhelt og
Helgen, f. 1219, d. 1263. Slog Svenskerne ved
Neva 1240.
Alexander Severus, romersk Keiser fra
222—35, f. 208, kjæmpede mod Germanner og Perser
og dræbtes 235 af sine egne Soldater.
Alexander, Sir James Edward, engelsk
Reisende og Militærforfatter, f. 1803, deltog 1829 i
det russiske Felttog i Tyrkiet og i 1854 i
Krimkrigen. Foretog en Opdagelsesreise fra
Kapkolonien til Egnen om Oranjefloden.
Alexanderbad, Sundhedsbad i Baiern.
Alexandersagn, en ca. 200 e. Kr. af
Psevdo-Kallisthenes samlet Sagnkreds om Alexander den
store; i Middelalderen ofte poetisk bearbeidet.
Alexanderslaget, et 1831 i Pompeji fundet
Mosaikgulv, der forestiller Slaget ved Issos.
Alexandra, Prinsesse af Danmark, f. 1844,
gift 1863 med Prinsen af Wales.
Alexandraland, Territorium i det Indre af
Australien.
Alexandrette (Skanderun), tyrkisk Sjøhavn i
Syrien.
Alexandria, 1) berømt By i det gamle
Ægypten, beliggende paa Landtangen mellem
Middelhavet og Kystøen Mareotis, anlagt af Alexander
den store 332 f. Kr., under Ptolemæerne
Hoved- og Residensstad og efter Athens Forfald Sæde
for den græske Videnskabelighed. Alexandria var
dengang Verdens første Handelsstad med omtrent
1 Million Indbyggere. Øen Pharos med det
berømte Fyrtaarn var forbundet med Staden ved
en Molo, der delte Havnen i 2 Dele. Ved
Havnen var den prægtigste Bydel med Kongeborgen,
Museum med det berømte Bibliothek,
Poseidontempel m. m. Blandt Stadens Bygninger kan
ogsaa mærkes Alexander den stores og Ptolemæernes
Grave. Ved Arabernes Erobring 640 e. Kr.
forfaldt Staden; i 1798, da Napoleon stormede den,
havde den kun 7,000 Indbyggere. Det nuværende
Alexandria, der er europæisk ombygget, er en af
Middelhavets betydeligste Handelsstæder, med
Arsenal, Flaadestation, Jernbaner og
Dampskibsforbindelser. 212,000 Indb., hvoraf mange
Europæere. — 2) Havnestad i Virginien i Nordamerika
13,600 Indb.
Alexandriner, et sexfodet jambisk [[** oppslaget er på Ia- !! **]] Versemaal.
Ex.: „Du al|drig bli|ver gift ‖ [[** dec 8214 **]], hvis det | idag | ei sker.“
(„Kjærlighed uden Strømper“ af J. H. Wessel.)
Alexandrinske Bibeloversættelse, den ældste
Oversættelse af det Gamle Testamente, hvilken ca. 250
e. Kr. begyndtes og fortsattes af græsktalende Jøder
i Alexandria, efter Sagnet 70 („de 70 Fortolkere“).
Derfor heder Oversættelsen Septuaginta, d. e.
Sytti.
Alexandrinske Bibliothek, et af
Ptolemæerne i Alexandria grundet Bibliothek, der
tilsidst talte 700,000 Bind. Den ene af dets to
Afdelinger brændte ved Alexandrias Beleiring under
Julius Cæsar, men blev erstattet af det pergamiske;
den anden blev 391 ødelagt af fanatiske Kristne
og ikke, som tidligere antaget, af Kalifen Omar.
Alexandrinske Codex, et græsk Haandskrift
af Bibelen, nu i British Museum.
Alexandrinsk Literatur, den Literatur, der
opblomstrede i Alexandria, efterat Athen var ophørt
at være den græske Kulturs Midtpunkt. Denne
Literatur stod med Hensyn til Poesi og Filosofi
tilbage for den ældre græske og manglede navnlig
dennes Originalitet; i kritisk og videnskabelig
Henseende forøvrigt indtog den en høi Rang
(Grammatik, Mathematik, Astronomi (Ptolemæos’s
Verdenssystem) og Geografi). — Alexandrinske
Skole, en i Alexandria især i det 3die
Aarhundrede blomstrende kristelig-filosofisk Skole, der søgte
at begrunde Kristendommen videnskabelig og bringe
den i Samklang med Filosofien. Dens mest
fremragende Lærer var Kirkefaderen Origenes.
Alexandrinske Tidsalder, den Tid, hvori
Alexandria efter Grækenlands og dets Literaturs
Forfald var det vigtigste kommercielle og
aandelige Centrum i Middelhavslandene. Den falder i
to Tidsrum: Ptolemæernes Tid fra 323—30
f. Kr. og det romerske Tidsrum fra 30 f. Kr.
til Arabernes Indfald 640 e. Kr.
Alexandropol (Gumri), By og Fæstning i
det russiske Guvernement Eriwan i Kaukasus.
21,000 Indb.
Alexandrow, By med et berømt Nonnekloster
i det russiske Guvernement Wladimir ved Sseraja.
7,000 Indb.
Alexandrowsk, befæstet By ved Dniepr, 4,500
Indb.; vigtigt Oplagssted.
Alexei Michailowitsch, den anden russiske
Czar af Slægten Romanow, f. 1629, d. 1676.
Uagtet han maatte kjæmpe med flere Tronfordrere,
førte han dog mange heldige Krige udadtil.
Saaledes erobrede han flere Provinser fra Polen,
underlagde sig en Del af Ukraine og udvidede
Ruslands Herredømme langt md i Sibirien.
Alexei Petrowitsch, Peter den stores ældste
Søn, f. 1690, d. 1718 i Fængsel. Da han viste
sig fiendtlig mod Faderens store Reformer,
paadrog han sig dennes Had og maatte flygte; lokket
tilbage blev han dømt til Døden, men benaadet
med Fængselsstraf. Han blev ogsaa benaadet for
denne, men døde af Sindsbevægelse i Fængslet.
Alexianere, en i Antwerpen omtr. Aar 1300
stiftet Klosterforening eller Munkeorden, hvis
Formaal var at undervise Børn, pleie Syge osv.
Ordenen stiftede mange Klostre i Nederlandene,
Tyskland og Polen.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
