Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Andréossy ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anelelttisl
Anelektrifk, uelektrifi; Legemer, som ved at
rives mod hianden ikke udvikler Elettricitet, kaldes
i Fysiken anelektrifie.
Anemologi, Laren om Vmdene. — Ane
mometer, Vindmaaler, et Instrument, der er
konstrueret saaledes, at det kan bestemme Vindens
Retning og Styrke. — Anemograf, Instrument,
der selv opskriver Vindens Retning. — Ane
moslop, Veirhane.
Anemone, se Vaarblomst.
Anemopathi, se Sanatorium.
Anemur eller Anamur, Forbjerg paa Lille
asiens Sydkyft.
Aner, fyrstelige og adelige Personers Forfadre.
I Lande, hvor skgt har nogen Betydning, anses
den Slagt for den bedste — alt forMrigt sat
lHe —, der tcrller de fieste Aner, det langste
Stamtra.
Aneroidbarometer, et i 1847 af Vidi kon
struerer Instrument til Maaling af Luftrykket.
Det bestaar af en lufttom Metaldaase med meget
tynde elastiske Bundflader. Mellem disse er der
anbragt m Spiralfjer, som ftger at fjerne Bund
fladerne fra hinanden, men giver efter for Luftens
athmosfariste Tryk. En paa Instrumentet anbragt
Viser angiver Bundfladernes Bevagelser paa Grund
af det sHrre eller mindre Lufttryk. Bourdon om
byttede 1853 Metaldaasen med et bKet og i begge
Ender lukket Metalr^r, saaledes indrettet, at enhver
Forandring i Luftens Tryk medfører en Foran
dring i Rorets Krumning.
Aneurysma, Pulsaaresvulst, sygelig Udvidelse
af en Pulsaare; den kan omfatte alle de Hinder,
som danner en Pulsaarekanal og kaldes da agte,
eller blot enkelte og kaldes da ucrgte. Saadanne
Svulster kan ogsaa fatte fig i Hjertet. Aneu
rysma er vanskelig at helbrede og medfører store
Lidelser. Brister Svulsten, fremkaldes derved en
Blpdning, som kan have DFoen til Mge.
Anfordringsseddel, et Gjeldsbrev uden be
stemt Forfaldsdllg og som derfor maa betales ved
Kreditors Paakrav.
Anførselstegn („—") scrttes foran og efter
et Citat eller et Ord eller en Satning, forn stal
gjentages eller udhaves.
Angad, Landstab i den nordøstlige Del af
Marokko med Ufjda-Oasen; gjennemftrMmes af
Muluja.
Angangneo, Bergstad med Guldminer i Dalen
Caudll de las Papas i Mexiko, 8,000 Fod over Havet.
Angantyr, ifølge Hervararfaga SM af den
svenske Kjcrmpe Arngrim og Eivor, udmcrrkede sig
tilligemed sine 11 BrMe ved sin overordentlige
Styrke. De blev faldte af Hjalmar og Brvarod,
og Angantyrs ypperlige Sverd Tyrsing blev lagt
i Haug med ham. Efter en anden Beretning blev
Angantyr med 8 Brødre faldet af den norske
Kjcrmpe Starkad (Stcerkodder), der efter Kampen
havde 17 Såar.
Angara, Flod i Sibirien, kommer fra Nordost
og gaar ftrft ud i BaikaWen, som den igjen for
lader ncrr ved dennes sydlige Ende. Den faar fenere
Navn af Vvre Tunguska og falder i lenisei;
210 Mil lang.
Angazicha eller Komoro, den stMe af de
Komonfke Ver i Mozambique- Kanalen mellem
Afrikas Bftkyft og Madagaskar; har en virksom
Vulkan.
Angelsakserne
Angekok, Navn paa Prester, Troldmcend og
Lager yos Cftimoerne.
Angel, Aangel eller Ongul, 1) Mekrog,
hvorpaa Agnet eller Lokkemaden scettes. 2) Den
smale Spids paa Knive og lignende Redfiaber,
hvilken drives md i Skaftet; norsk: Tange.
Angelica, se Kvanne.
Angelina, en af Smaaplaneterne mellem
Mars og Jupiter.
Angell, en slesvigfk Slagt, som tog Bopal i
Norge og i det 17de og 18de Aarh. samlede en
usedvanlig stor Formue i Trondhjem. — Tho
mas Angell, f. 1692 i Trondhjem og d^ld der
1767, eiede en efter norske Forhold meget bety
delig Formue. Den Mste Del af denne ftjcrnlede
han ved Legat til Byens Fattig- og Skolevcefen.
Dette Legat udgj^r nu over 2 Millioner Kroner
foruden meget Jordegods og Parter (Kurer) i 3hlr
aas Kobberverk. Hans Broder Lor ens Angell
havde en eneste Datter, som blev gift med Historie
forskeren Fredrik Suhm. Den Formue, Suhm
erhvervede ved dette Giftermaal, anvendte han
paa den gavnligfte Maade for Videnstaben.
Angelo di Lombardi, San (uot. Andfjelo —),
By og Erkebispscrde i Provinsen Avellino i Syd
italien. 6,000 Indb.
Angelolatri, Engledyrkelse, billiget af Kirke
koncilierne i Nikcra 787 og i Trient.
Angelsakserne er det fcelles Navn paa de
nedertyske Stammer, Angler og Sakser, som under
Anførsel af Hengift og Horfa 449 e. Kr. fra El
bens og Weferns Mundinger drog over til Bri
tannien og bemcrgtigede sig dette Land. De blev
f^rst indkaldte af Englands davcrrende Beboere,
Kelterne, forn ikke kunde vcerge sig mod de talrige
Anfald af sine nordlige Naboer, Pilter og Skoter,
efterat Romerne havde trukket sine Herre bort fra
Britannien. Da Angelsakserne havde overvundet
Kelternes Angribere, vendte de imidlertid, for
stcrrkede ved nye Svcrrme af Stammefroender,
sine Vaaben mod Kelterne felv, hvilke blev for
drevne til Wales’s Bjergegne og^ over Kanalen
til det nordvestlige Franknge. Snerherrerne delte
derefter Landet mellem sig og grundede 7 Konge
riger, det saakaldte angelsaksifie Heptarki: Kent,
Essex, Susser og Wessex, hvilke iscrr besattes af
Sakser, og Oftangeln, Mercia og Northumber
land, hvilke Anglerne tog i Besiddelse. Disse
sidste var det talrigste, mcegtigste og derfor i po
litisk Henseende det ledende Folk. Efter dem fik
Landet fenere Navn: Angelland, Engelland, Eng
land. Da Wessex fenere blev den mcrgtigste Stat,
gik Titelen Bretwalda, forn hidtil isar Kongerne
af Mercia havde baaret, over paa Wesfex’s Konger.
En af disse, Egbert, forenede 827 alle Stater til
et Kongerige, Anglia eller England, og blev faa
ledes Stifter af det Angelfakfifke Rige, der
bestod indtil Normannernes Erobrmg af Eng
land 1066. Fra det ene herskende gik Angel
sakserne nu over til at blive det beherskede Folk.
De i stort Antal indftrMmende franske og nor
manniske Adelsmcrnd, der baade besad den Meste
Krigerdygtighed og den lMste Dannelse i Europa
paa den Tid, undertrykte den hele saksifle Befolkning,
og forn en Mge heraf blev den mcegtige faksifte
Adel ogsaa trangt tilbage. Den saksiske Race besad
imidlertid en saa udpraget Nationalitet, og Sak
sernes Samfundsordning i Forbindelse med det
55
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
