Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Angelsaksiske Love ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Angelsaksiske Love
uafbrudte Krigerliv havde hos dette Folk udviklet
en saa kraftig Selvftandighedsftlelse, at det ikke
alene magtede at bare Seierherrernes Aag, men
disse blev endog i vasentlig Grad paavirkede
af sine Undertvungne, som omvendt selvfølgelig
ogsaa blev paavirkede af Seierherrerne. — Angel
faksernes oprindelige Statsforfatning blev standset
i sin Udvikling og forstyrret ved de danske Kon
aers Herjinger og Indfald. Men efterat Kong
Alfred den store i Slutningen af det niende
Aarh. havde overvundet de Danske, gjenoprettede
og udviklede han videre den forstyrrede Samfunos
forfatning, der i sine Grundtrak lignede de øvrige
aermamfie Follefiags: I Spidsen for Staten
stod en Konge, hvis Magt var indfiranket ved
Presteflllbets Indflydelse og Folkeforsamlingerne,
der havde den lovgivende Myndighet». Ogsaa den
dMmende Myndighed var bos Folket. Paa Folke
forsamlingerne havde Adelen, Earls (hvoraf det
norske Ord Jarl) og Thanes en forholdsvis Mrre
Indstydelse end ringere Fribaarne. Denne Sam
fundsordning var i HK Grad flikket til at varne
om og udvikle Folkets Frihet». Angelsakserne kom
desuden i en livlig, dels venskabelig, dels fiendtlig,
BerFrelse med de stridbare og fri Nordboer (Norske
og Danske), som beherskede Nordsjøen og havde
besat de fleste af Verne rundt England. Mange
Nordboer tog ogsaa fast Bopal i dette Land.
Mes saa hertil, at Englands normanniske Erobrere
ogsaa havde nordisk Blod i sine Aarer, bliver det
forklarlige, at den engelske Statsforfatning, der
jevnt og rolig og nasten uden markbare Rystelser
har udviklet sig fra den saksiske, i Aarhundreder
har varet et Frihedens Bolverk, som har gjort
England rigt, magtigt og lykkeligt. — Angel
sakserne omvendtes til Kristendommen ca. Aar 600
af Augustin, som Pave Gregor den ftrste sendte
over ril Kong Ethelbert af Kent. Augustin blev
den ftrfte Erkebisp af Canterbury. Det angel
saksiske Presteflab udmarkede sig baade ved Iver
for Kristendommens Udbredelse og ved Lardom.
De sendte Missionarer til sine hedenske Brpdre i
Tyskland, og det var ved engelske Prester, Olaverne
kristnede Norge, ligesom det angelsaksiske Prestefkab
ogsaa siden havde stor Indfiydelse paa det norske.
Angelsaksiske Love, de Love, der blev givne
under de angelsaksiske Konger fra Begyndelfen af
det 7de til det 11te Aarh. De danner et Mellem
led mellem Nordboernes Folkeretter og de ger
manifl-franWe. De aldste er fra Kona Ethelbert
af Kents Tid.
Angelsaksisk Rase, se Angloamerikanerne.
Angelsaksisk Sprog og Literatur. Det
angelsaksiske Sprog, en Gren as den nedertyske
Stamme af de germaniske Sprog, blev ved Angel
saksernes Indvandring forplantet til England.
Efterat det allerede i Slutningen af det 6te Aarh.
havde fortrangt det keltiske og latinske Sprog,
blev det Kirkens oy Landets almindelige Tunge
maal og fra Slutnmgen af det Bde Aarh. ogsaa
Literatursprog. I 600 Aar var det Enqlands
Hovedsprog, indtil det ved Erobringen 1066 for
trangtes fra Hoffet, Retsforhandlingerne og Lite
raturen, medens det fremdeles holdt sig i Folkets
daglige Tale. Idet det blandede sig med det nor
manniske omdannede det sig i LMet af det 12te
og 13de Aarh. til det nuvarende engelske Sprog.
— Af hvad der er os levnet af den angelsaksiske
Anglesey
Literatur staar Poesien HKeft. De epifie Digt
ninger, der fornemmelig behandler nationale Sagn,
bibelste Emner og Legender, utmarker sig ved en
kraftig kjernefuld Sttl, der minder om Edda.
Det store Drapa om Beowulf er det markeligste
af de bevarede Digte. Senere blev oldfranske
Digte oversatte Paa Angelsaksisk. I Prosa er
verdslige og kicklige Love, historiske Verker, Over
settelser og Bearbeidelser fra Latin og talrige
theologiste Skrifter de vigtigfte opbevarede Verker.
Angelus Silesws (Joh. Scheffler), frem
ragende tyst Theolog og geistlig Digter, f. 1624
i en protestantisk Slcrgt, 1654 ansat som Livlcrge
hos Keiser Ferdinand den tredie, d. 1677 i et
lesuiterkloster i Breslau. 1653 gik han over til
den katholste Kirke og angreb heftig Lutheranerne
i flere Stridsskrifter. Hans religiøse Digtning
har isar gjort ham berMt baade blandt Luther
anere og Katholiker. Den udmarker sig saavel
ved Følelsens Inderlighed som ved dybe og stor
siaaede Tanker, der undertiden streifer md paa
Pantheismens Omraade.
Angely (udt. Angfjeli), Louis, tyst Lystspil
digter og Skuespiller, f. 1788, d. 1835 i Berlin
som Gjestgiver. Af hans mange Stykker har isar
De syv militare Piger" gjort Lykke.
Angerbode, se Gudelare.
Angermunde, By ved Mundesj^en i Distriktet
Potsdam i Preussen, Knudepunkt for Berlin—
Stettiner-Banen, 7,000 Indb.
Angers (udt. Angsje), det gamle Andegavum,
By i det franfle Departement Maine-Loire (det
tidligere HertugdMme Anjou), ved Floden Maine.
Byen er Sade for en Biflop, har en pragtig
Kathedralkirke, betydelig Lin- og Bomuldsindustn
og er Knudepunkt for Orleans- og Vestbanen:
58,000 Indb.
Anghiera, Pietro Martire d’, bekjendt under
Navnet Petrus Martyr Anglerius, f. i Spå
men 1455, d. 1526. Han tjente de spanske Konger
fprst som Soldat, senere som Diplomat og udgav
et Skrift: Ds orbs novo (Om den nye Verden),
der indeholder en paa sikre og samtidige Kilder
stMet Beretning om Amerikas Opdagelse.
Angilbert (Engelbert), Karl den stores Ven
og Kansler, 790 udnavnt til Abbed af Centula;
d. 814. Han stod i Kjarlighedsforhold til Karls
Datter Bertha, der fchte ham SMnen Nithard,
berMt som Historiker. Dette Forhold er Grund
laget for den romantiske Saga om Eginhard og
Emma.
Angiologi, den Del af Anatomien, der inde
holder Laren om Hjertets, Aarernes og Lymfe
karrenes Bygning.
Nnglaise (udt. Anglalhs), engelsk Oounti-?.
clanee, en livlig Kontradans, i V^ eller V^ Takt.
Anglesey eller Anglesea (udt. 3Gngl’sih),
V og Grevstab i det Irske Hav, adskilt fra Wales
ved Menaistradet, hvorover den pragtiae Bri
tanniabro ff<rer. Ven, der er 14 Kv.mil stor med
51,000 Indb., er fattig paa Skov, men frugtbar
og har rige Kobberminer.
Anglesey (udt. HVngl’sih), Henry William
Paget, berMt engelsk General og Statsmand,
f. 1768, kjampede under Wellington paa den spanske
HalvF 1808 og kommanderede det engelske Kavalleri
ved Waterloo. 1812 blev han ophMt til Jarl af
Uxbrigde og 1814 udnavnt til Marquis af Angle-
56
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
