Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - Anklage ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has never been proofread. / Denna sida har aldrig korrekturlästs.
Anklage
hans Initiativ, og 1801 udncrvntes han til Be
styrer af den Bergenske og den Kristianssandste
Kongevei. 1814 valgtes han til Medlem af Rigs
forfamlingen paa Eidsvoll», hvor han var en
af de fungerende Presidenter. ’Fra 1814 levede
han i Stockholm som norsk Statsminister, indtil
han i 1822 paa Grund af Alderdomssvaghed tog
Afsted. Han dflde 1824 paa Gaarden Bogstad
ved Kristiania, som dengang eiedeS af Grev I.
C. Wedel-larlsberg, der var gift med hans eneste
Datter. — Peter Anker, en Fatter af de fore
gaaende, f. 1744, studerede en Tid i Oxford, ud
ncevntes 1786 til Oberst og Guvernpr i dansk
Oftindien, hvor han virkede med megen Dygtig
hed under vanskelige Forhold til 1806. Han del
tog i det forberedende Mpde paa Eidsvold 16de
Februar 1814 og sendtes samme Aar tilligemed
sin Broder Carsten til England for at udvirke
dettes Neutralitet under Norges forestaaende Fri
hedskamp. Df<d 1832. — Carsten Tank Anker,
Broder af den sidstnavnte, f. 1747, d. 1824. I
Forening med sin Broder foretog han en tangere
Utenlandsreise, hvorunder han studerede ved Uni
versiteter i England, Frankrige og Tyskland.
Efter sin Hjemkomst ansattes han i Danmark i
Statens Tjeneste og forfremmedes paa Grund af
sin Dygtighed meget hurtig. Han var Medlem
af Bestyrelsen for Handels- og Kanalkompagniet,
var fra 1792—1811 fyrste Direktør for det konge
lige asiatiske Kompagni og havde til sin T^d Op
synet med de norske Glasverker. Anker flyttede
1811 til Norge og bosatte sig paa Eidsvolds Verk,
som han havde HM. Her uoviklede han megen
Fabrikvirksomhed. Han deltog i det forberedende
M^de Paa Eidsvold 1814, sendtes samme Aar
med sin Broder Peter Anker til England og ud
ncrvntes derefter til Statsraad. Han blev tU
ligemed sin Broder ophKet i den danste Adelsstand
1778. — Erik T. B. Anker, SM af Carsten T.
Anker, f. 1785, d. 1858, deltog fom Officer ved Garden
til Hest i Københavns Forsvar 1807, forlod 1812
Danmark og ansattes i det norske Kavalleri, hvor han
hurtig avancerede, indtil han 1839 udncevntes til
Generalmajor. — Hans SM Carsten C. Anker,
f. 1817, deltog fra 1846 i henved 2 Aar som
Adjutant hos General Cavaianac i Franstmcrn
denes Krig i Algerien og i 1848—49 i den danfi
tyste Krig. Han blev Officer af sEreslegionen 1856
og udncevntes 1871 til OberWitnant i det norske Ka
valleri. — Herman Anker, f. 1836, o»u<1, tksol.
1863, SM af Storthingsmand Peter Martin Anker,
oprettede 1864 med betydelig Pengeopofrelse Norges
ftrfte Folkehjl<ifiole Paa Sagatun ved Hamar.
Anklage, i juridisk Betydning Andragende til
en Ret om at indlede kriminel Unders^gelse mod
en bestemt Person angaaende en vis Forbrydelse.
Anklagejury eller Storjury, i den engelfle
Straffeproces en Jury, bestaaende af mindft 12
og HM 23 Edsvorne, hvilke, efter at have anstillet
en Forunderftgelse, afgj^r, om en fremsat Anklage
stal indbringes til Paakjendelse af Lille-luryen
(Domsjuryen), eller om den stal bortfalde. For
handlingerne for Anklagejuryen er hemmelige.
Kun Klageren og hans Vidner, ikke Mige den
Anklagede, bliver afbMe. I Frankrige har An
klagekammeret den samme Myndighed. Hos
os er det i Regelm Amtmanden, som bestemmer,
om Tiltale stal finde Sted eller ei.
Anna
Anklageproces eller Akkusfationsproces
betegner den strasieretlige Fremgangsmaade, at en
offentlig Myndighet, eller i enkelte mindre vigtige
Tilfcelde en pnvat Person for Retten forlanger
en Forbryder afstraffet, overtager at levere Skyld
beviset mod ham og ftger at udvirke, at han
fcrldes til den i Loven bestemte Straf. Denne
Form af Straffeftrocessen er gjeldende hos os.
Heri, at en udenfor Retten staaende Person op
trader som Anklager, adstiller Anklageprocessen
sig fra Unders^gelses- eller Inkvisitions
processen, hvorunder Dommeren paa Embeds
Vegne strider ind, selv indleder og gjennemfFrer
Unders^gelsen, der hverken er indfircrnket til en
bestemt Person eller en bestemt Forbrydelse, og
endelig afsiger Dommen.
Anklageftand betegner i den tyste Ret, at en
Anklaget, efterat Forunders^gelserne er endte, ved
en Retskjendelse henvises til den egentlige Straffe
domstol, der har at paadMme Forbrydelsen.
Anklam, By i Pommern, ved Floden Peene;
12,000 Indb. og megen Handel og Skibsfart.
Anklam tilhørte fra 1419—1628 Hanseforbundet.
Ankobar, By i Schoa i det sYdMlige Abes
sinien, 7,500 Fod over Havet; 15,000 Indb.
Ankova eller Anlove, Landstab i det Indre
af Madagaskar, hvor Hovafolket, der behersker
nnesten hele Ven, har sin Hjemstavn. Her ligger
ogsaa Madagllskars Hovedstad, Tananarivo.
Ankylose, Stivhed i Leddene. Den kaldes
sand, naar Overstaden paa de to Knokler, der
danner Leddet, er voxede sammen, og er da uhel
bredelig; falsk, naar Stivheden alene hidrFrer
fra de Sener, Baand og Muskler, som omgiver
Leddet.
Ankyra, se Angora.
Anlsea, Udkast; Beayndelse; Begavelse i en
bestemt Retning; i Fysiologien de fyrste synlige
Spirer til et Organ; i Lcrgevidenstaben den Le
gemet medfMe eller iboende Tilbpielighed til visse
Syadomme. Anlcrg betegner ogsaa Forholdet
mellem en Skraanings HjKide og Brede. An
lcegget er helt, naar Heiden og Breden er lige
store, halvt, naar Heiden er dobbelt saa stor
som Breden, og dobbelt, naar Forholdet er
omvendt.
Anlstbning af Metaller kaldes det, naar Me
tallet ved Glidning eller under Luftens Paavirk
ning overtrcekkes med et tyndt Lag af Oxyd eller
Svovlmetal.
Anna den hellige, efter de kristelige Sagn
loakims Hustru og Jomfru Marias Moder. I
den romersk-katholfle Kirke feires hendes Fest den
26de Juli, i den grast-katholfle den 9de Decbr.
Anna, Navn paa flere fyrstelige Personer. Ann a
Komnena, Datter af den grceste Keiser Alexios
den fyrste, f. 1083, d. 1148 iet Kloster. Hun
udmcerkede sia ved sin Lcrrdom og strev sin Faders
Historie i 19 BMer. — Anna Boleyn (udt.
Bolin), f. 1507. Hendes Fader var Bager, men
hun blev opdragen ved det franske Hof og derefter
Hofdame hos Dronning Katharina af England.
Kongen, Henrik den ottende, fattede en lidensta
belig Kjcerlighed til hende, og efterat han havde
faaet sit ALgtestab med Katharina erklceret for
ugyldigt, blev Anna Boleyn kronet som Dronning
1533; Henrik havde doa ladet sig hemmelig vie
til hende, f^r han var sttlt fra Katharina. Anna
60
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
